Senest.dk Redaktion
Kun én af tre testede træningsformer virkede, viser stort amerikansk langtidsstudie.
Et forskerhold med base ved Johns Hopkins og University of Pennsylvania har fulgt mere end 2.000 ældre amerikanere i over 20 år for at finde ud af, om kortvarig hjernetræning kan udskyde demens. Konklusionen er, at deltagere, der fik en bestemt computerbaseret træning i fem til seks uger og senere fik genopfriskningssessioner, havde 25 procent lavere risiko for at få stillet en demensdiagnose i de følgende to årtier.
Resultaterne er publiceret i fagtidsskriftet Alzheimer’s & Dementia: Translational Research and Clinical Interventions den 9. februar 2026 og bygger på det såkaldte ACTIVE-studie, et af de længstløbende randomiserede forsøg om kognitiv træning hos ældre voksne.
Kun hastighedstræning gav effekt
Tre former for hjernetræning blev testet: hukommelse, ræsonnement og visuel behandlingshastighed. Kun den sidste, hastighedstræningen, var forbundet med lavere demensrisiko.
Træningen gik ud på at finde og identificere visuelle informationer på en computerskærm hurtigere og hurtigere, mens opgaverne blev gradvist sværere. Hukommelses- og ræsonnementstræning gav derimod ingen statistisk signifikant reduktion af demensrisikoen, fremgår det af det medicinske fagmedie EMJ Reviews.
Deltagerne var 65 år eller derover og fik ti træningssessioner af 60 til 75 minutter to gange om ugen i fem til seks uger i slutningen af 1990’erne. En mindre gruppe blev senere udtrukket til genopfriskningssessioner 11 og 35 måneder efter den oprindelige træning. Det blev afgørende for resultatet.
To årtiers data fra Medicare-registre
Forskerne analyserede 2.021 af de oprindeligt 2.832 deltagere ved at koble dem op mod data fra det amerikanske sundhedssystem Medicare frem til 2019. I gruppen med hastighedstræning plus opfølgende sessioner fik 40 procent stillet en demensdiagnose, mod 49 procent i kontrolgruppen, oplyser ScienceDaily.
Et vigtigt forbehold er, at effekten kun trådte frem, når den oprindelige træning blev fulgt op af genopfriskningssessioner. Deltagere, der kun gennemførte de første ti sessioner uden booster, havde ingen påviselig fordel.
“At se, at hastighedstræning med opfølgende sessioner var forbundet med lavere demensrisiko to årtier senere, er bemærkelsesværdigt, fordi det tyder på, at en forholdsvis beskeden ikke-medicinsk indsats kan have langtidseffekter,” siger Marilyn Albert, direktør for Alzheimer’s Disease Research Center ved Johns Hopkins Medicine, til ScienceDaily.
Forskere overraskede over varigheden
En af forskerne bag, Michael Marsiske, professor ved University of Florida, kalder selv varigheden uventet. “De deltagere, der havde størst fordel, havde maksimalt 18 træningsgange over tre år. Det virkede usandsynligt, at vi stadig ville se gevinster to årtier senere,” siger han.
Forskerne understreger, at studiet bygger på sygesikrings-koder og ikke direkte neurologiske undersøgelser, og at deltagerne ikke afspejler hele befolkningen. Hvorfor netop hastighedstræning skiller sig ud, er der heller ikke endeligt svar på, men forfatterne peger på, at den slags træning kan styrke automatiserede tankeprocesser og potentielt ændre forbindelser i hjernen.
