Så stor var hans næse: Rekorden er ikke blevet slået i mere end 300 år

17/11/2024 14:49

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Twitter/Reddit
Rekorden for verdens længste næse blev sat i starten af 1700-tallet, og den er endnu ikke blevet slået.

Mest læste i dag

I begyndelsen af det 18. århundrede levede en mand ved navn Thomas Wedders. Han var ikke rig, adelig eller på nogen måde magtfuld, men alligevel er hans navn blevet indskrevet i historiebøgerne af en ganske særlig og meget besynderlig årsag: størrelsen på hans næse.

Ifølge Unilad var Wedders' næse så enorm, at han faktisk blev anerkendt som manden med verdens største næse i sin levetid, og den bemærkelsesværdige titel følger ham stadig den dag i dag - selv efter hans død. Ingen har tilsyneladende haft en større næse på Jorden siden dengang, hvilket bekræftes af Guinness World Records.

Du tænker måske, "Men hvor stor var hans næse så?" Jo, den var virkelig stor!

Foto: Twitter/Reddit

Wedders' næse blev dokumenteret i skrift flere gange, og i et tidsskrift blev det endda antydet, at hans store og tunge næse muligvis var årsagen til, at hans krop svigtede, og han døde i en relativt ung alder.

Tegning af Wedders fra 1800-tallet / Foto: The Strand Magazine, Vol. XI,

Selvom der ikke fandtes kameraer på den tid, er Wedders' næse blevet beskrevet som hele 19 centimeter lang. Ripley's Believe It or Not har endda forvandlet den kolossale næse til et ikon ved at indarbejde den i deres tegneserier og skabe en voksfigur af den på et af deres museer.

Efter hans død blev Wedders officielt anerkendt af Guinness World Records som indehaver af verdens længste næse. Han tilbragte sit liv i et cirkus og gik bort i begyndelsen af sine 50'ere.