Lille fodboldklub går viralt: Du taber kæben over, hvad der ligger LIGE ved siden af banen

20/06/2024 07:12

|

Sebastian Ilsøth

Foto: YouTube
Den lille by med lidt over 5.000 gør sig særligt bemærket over deres fodboldklub - selvom det intet har med fodbold at gøre.

Mest læste i dag

I hjertet af Slovakiet, i den lille by Cierny Balog, ligger et fodboldstadion, der er alt andet end almindeligt.

Dette stadion tilhører amatørfodboldklubben TJ Tatran Cierny Balog og er blevet internationalt kendt på grund af en helt unik detalje:

Et aktivt jernbanespor, som løber direkte gennem stadionet.

I 2015 gik en video viralt på internettet, hvor et damptog passerer midt gennem stadionet under en kamp. Folk var forbløffede og spekulerede på, om det var et trick eller en engangsforeteelse.

Men sandheden er endnu mere fantastisk: Čiernohronska-jernbanen kører faktisk regelmæssigt gennem stadionet, og om sommeren kan man se et lille turisttog brage forbi midt under fodboldkampe.

Historien om denne usædvanlige kombination begynder i 1980'erne, da stadionet blev bygget på et tidspunkt, hvor den gamle jernbane var nedlagt. Det er uklart, hvorfor man valgte netop dette sted til stadionet, men i årevis var togskinnerne blot en del af dekorationen.

Det ændrede sig i begyndelsen af 1990'erne, da en gruppe dedikerede jernbaneentusiaster genopbyggede sporene, og i 1992 genåbnede jernbanen som en turistattraktion.

Rejsende, der ønsker en anderledes oplevelse, kan købe billetter til et vintage damplokomotiv, som kører en 17 km lang rute gennem Nedre Tatra-bjergene.

Et af turens højdepunkter er passagen gennem stadionet, hvor fodboldspillere og tilskuere deler plads med det snurrende damptog.

Spillerne på TJ Tatran Cierny Balog forsøger at ignorere toget og dets larmende fløjten, mens publikum enten vinker til togpassagererne eller fokuserer på spillet. Den surrealistiske kombination af sport og togkørsel skaber en uforglemmelig oplevelse for alle involverede.

Cierny Balog-stadionet er formentlig det eneste af sin slags i verden.