Hver gang hun siger sit navn højt, sniger der sig en følelse af ubehag ind.
Navnet Emmarelle – udtalt “m-muh-rehl” – har aldrig føltes som noget, hun kunne identificere sig med.
Tværtimod oplever hun, at det ofte skaber forhindringer i mødet med andre, især kolleger, sundhedspersonale og undervisere, som sjældent rammer den rigtige udtale.
Navnet blev opfundet af hendes forældre som en variant af "Amarelle", inspireret af en gammel vens hustru. De ønskede at kalde hende Emma, men ville ikke bruge det gængse navn i sin helhed.
Resultatet blev en klang, som mange i stedet forbinder med noget fra en restaurantmenu: “Det lyder som en pastaret,” har hun hørt utallige gange – en kommentar, der har bidt sig fast.
Det skriver mediet Mirror.
På sociale medier har hun udtrykt sin frustration – ikke kun over de konstante fejludtaler, men også over følelsen af, at navnet aldrig rigtigt har været hendes eget.
Ofte bliver det forvansket til Emmarellie eller Emmarail, og til sidst har hun valgt helt at lægge det bag sig. I dag præsenterer hun sig som Ellie.
Hun har placeret sit oprindelige navn i kategorien af såkaldte “tragedeighs” – et internetbegreb for navne, der er så kreative, at de ender med at være mere til besvær end til gavn.
Mange onlinebrugere har vist forståelse og støtte, mens andre mener, at det måske er et navn, hun en dag vil lære at holde af.
Men for Emmarelle er det svært at ryste associationen til pastaretter af sig.
