Forskere har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse, der kan ændre vores opfattelse af Uranus og dens måner. Ny forskning peger på, at disse himmellegemer måske ikke er så livløse, som man hidtil har troet. Data fra Voyager 2’s historiske forbiflyvning i 1986 blev sandsynligvis forvrænget af en kraftig solstorm, hvilket har påvirket forskernes forståelse af planeten og dens omgivelser.
I næsten 40 år har man antaget, at Uranus og dens største måner var inaktive og sterile, især sammenlignet med andre planeter i det ydre solsystem. Men resultater, offentliggjort i Nature Astronomy, afslører, at denne opfattelse kan være baseret på misvisende data. Dr. William Dunn fra UCL forklarer, at solstormens intensitet påvirkede planetens magnetosfære og skabte et fejlagtigt billede af Uranus-systemet.
"Næsten al vores viden om Uranus stammer fra Voyager 2's to-dages passage," siger Dr. Dunn. "Den nye analyse viser, at planetens tilsyneladende usædvanlige opførsel kan skyldes den ekstreme rumvejrshændelse, der fandt sted samtidig."
Forskningen indikerer, at solstormen pressede Uranus’ magnetiske felt sammen, drev plasma væk og forstærkede dens strålingsbælter. Dette førte til observationer, der gav indtryk af, at planetens magnetosfære var næsten tom for plasma, mens strålingsbælterne syntes usædvanligt intense – kun overgået af dem på Jupiter.
"Vi forstår nu endnu mindre om Uranus’ normale tilstand, end vi troede," tilføjer Dr. Dunn. Den nye viden antyder også, at Uranus’ måner kan være mere aktive end antaget og måske gemmer på underjordiske oceaner.
Ifølge Dr. Dunn var manglen på registrerede vandpartikler omkring Uranus en vigtig faktor imod teorien om oceaner på dens måner. "Men det giver nu mening – solstormen ville have fjernet alt dette materiale," forklarer han.
Dr. Linda Spilker, som var involveret i Voyager 2-missionen, støtter de nye resultater. "Voyager 2's målinger var kun et øjebliksbillede," siger hun. "Denne forskning hjælper med at forklare modsigelserne og giver os en ny forståelse af Uranus."
Muligheden for skjulte oceaner under overfladen på Uranus’ måner åbner desuden for spændende spekulationer om muligheden for liv i disse fjerne egne af solsystemet.
