Senest.dk Redaktion
Forskere har regnet sig frem til Hannibals rute over Alperne, og elefanterne var den mindste bekymring.
De fleste kender fornemmelsen af at være helt drænet efter en lang dag i bjergene, hvor benene bare ikke vil mere. For 2.200 år siden trak feltherren Hannibal ikke bare sig selv, men en hel hær med krigselefanter over Alpernes højeste pas. Nu tyder ny forskning på, at det netop var elefanterne, der klarede turen bedst.
Et studie fra University of Oxford og det tyske biodiversitetscenter iDiv har brugt energiberegninger til at afgøre, hvilken rute Hannibals hær tog over bjergene i 218 f.Kr. Resultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS og peger på Col de la Traversette som den mest sandsynlige vej.
Hæren talte 40.000 mand, 7.000 heste og 37 krigselefanter, da den skulle krydse et af oldtidens mest berygtede bjergpartier. Hvilken af de fire mulige ruter Hannibal valgte, har historikere skændtes om i generationer.
Elefanterne tabte kun fire procent
Forskerne, Emilio Berti fra iDiv og Friedrich Schiller-universitetet i Jena samt professor Fritz Vollrath fra Oxford, fodrede terræn- og højdedata ind i en model, der beregner, hvor meget energi det koster at gå op og ned ad bjerge afhængigt af kropsvægt.
De regnede på en tre tons tung elefant, en hest og en fodsoldat på hver af de fire pas. Og her kom det kontraintuitive frem: På ruten over Col de la Traversette ville en soldat have brændt omkring 19 procent af sine fedtreserver af, en hest cirka 11 procent, mens en elefant kun ville have tabt fire procent.
Forklaringen ligger i størrelsen. Et stort dyr kan bære forholdsvis mere oplagret energi rundt i forhold til sin kropsmasse, og en elefant på tre tons har enorme fedtreserver at tære på. Efter 15 hårde dages march var de knap nok rørt, oplyser forskerne. Det er sandsynligvis grunden til, at mange, hvis ikke de fleste, af elefanterne overlevede turen.
En 2.200 år gammel strid får ny næring
Selve ruten afslørede beregningerne ved at sammenligne, hvor meget energi hele hæren ville bruge på hvert pas. Col de la Traversette krævede mindst. De tre andre ruter var dyrere: Col de Montgenèvre kostede 11 procent mere energi, Col du Clapier 16 procent mere, og Col du Mont Cenis hele 19 procent mere.
Det rykker ved den hidtidige antagelse. Col du Clapier har længe været historikernes foretrukne bud, men energiregnskabet favoriserer altså den sydligere Traversette-rute.
“Spørgsmålet om Hannibals præcise rute er blevet diskuteret i generationer,” siger Emilio Berti. Den nye analyse fjerner ikke al tvivl, men den styrker ifølge ham argumentet for Traversette, fordi ruten bedre kan rumme de krav, det stiller at flytte en stor hær med elefanter gennem ekstremt vanskeligt bjergterræn.
Metoden bygger på studier af nulevende afrikanske elefanter i Kenya. “At anvende indsigt fra studiet af afrikanske elefanters energiforbrug i Kenya tilfører en helt ny dimension til den langvarige debat om Hannibals alpekrydsning,” siger Fritz Vollrath til universitetet i Jena.
De store dyr, som alle troede var den tungeste byrde på turen, viste sig altså at være dem, bjergene bekom bedst. Soldaterne og hestene, ikke elefanterne, betalte den højeste pris.
