Nye forskningsresultater peger på, at ændringer i bakteriefloraen i munden og tarmen hos Parkinson-patienter muligvis kan fungere som et tidligt advarselstegn om forværring af sygdommens symptomer.
Ved brug af kunstig intelligens (AI) har forskere fundet en sammenhæng mellem disse mikrobielle ændringer og kognitiv tilbagegang – herunder problemer med hukommelse og indlæring – hos personer med Parkinsons sygdom.
Visse bakterier producerer toksiner, som kan fungere som markører og hjælpe læger med at identificere patienter med øget risiko for demens. Det kan samtidig åbne op for mere målrettede behandlingsformer, lyder det fra forskerne, ifølge The Independent.
Parkinsons sygdom er en fremadskridende neurologisk lidelse, der blandt andet fører til rystelser, depression, problemer med balance, søvnforstyrrelser og hukommelsestab. Ifølge Alzheimer’s Society udvikler omkring en tredjedel af patienterne demens.
– Mikrobiomet i tarm og mund bliver i stigende grad kædet sammen med neurodegenerative sygdomme, fortæller Dr. Saeed Shoaie, leder af laboratoriet for kvantitativ systembiologi ved King's College London.
Han forklarer, at ubalance i tarm-hjerne-aksen kan udløse inflammation og immunreaktioner, som skader nerveceller. En almindelig tandkødsbakterie som Porphyromonas gingivalis er allerede blevet sat i forbindelse med Alzheimers.
I et studie publiceret i tidsskriftet Gut Microbes analyserede forskere fra King's College London i alt 228 prøver af spyt og afføring. Deltagerne omfattede 41 Parkinsonpatienter med lette kognitive forstyrrelser, 47 patienter med Parkinson-relateret demens samt 26 raske kontrolpersoner.
Resultaterne viste, at patienter med mild kognitiv svækkelse havde flere skadelige tarmbakterier, hvoraf mange sandsynligvis stammede fra munden. Disse bakterier udskiller giftstoffer, som kan skade tarmens væv, fremme inflammation og muligvis påvirke hjernen negativt.
Ved hjælp af AI kunne forskerne identificere bakterier og funktioner, som traditionelle metoder ofte overser. Det gjorde det muligt at knytte specifikke toksiner til kognitiv forværring.
– Vores resultater understreger betydningen af en sund mikrobiom for at bremse udviklingen af neurodegenerative lidelser. Når Parkinsonpatienter bliver mere afhængige af hjælp, forsømmes ofte mundhygiejne og kost, siger Dr. Shoaie.
Han tilføjer, at en sund tarm- og mundflora, understøttet af god mundpleje, en balanceret kost og eventuelt probiotika, kan forbedre håndteringen af sygdommen.
– Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om bakterierne direkte forårsager den kognitive tilbagegang, eller om ændringer i kroppen på grund af Parkinson gør det lettere for bakterierne at vokse. Men vores data indikerer, at de kan bidrage aktivt til sygdomsforværring, siger Dr. Frederick Clasen, forskningsassistent i QTS-laboratoriet.
Han tilføjer, at toksinerne potentielt kan anvendes som biomarkører til at udpege patienter med særlig høj risiko for demens – og at fremtidig behandling kan rettes mod tarmmiljøet som en måde at beskytte hjernen på.
