De ryddede ørkensand i Egypten og fandt et 1.700 år gammelt kloster med alt stadig på plads

De fleste af os kender følelsen af at åbne en gammel flyttekasse på loftet og finde ting, vi troede var væk for længst. I den egyptiske ørken har arkæologer haft samme oplevelse i langt større målestok. Da de fjernede sandet ved landsbyen Al-Qariah Bil-Dueir i Sohag-provinsen, dukkede et næsten komplet kloster op, som havde ligget urørt siden de tidlige kristnes tid.

Vi har set nærmere på fundet, som det egyptiske turisme- og oldsagsministerium offentliggjorde i januar i år. Ministeriet beskrev det som et fuldt integreret bosætningskompleks for munke fra den byzantinske periode, altså det østromerske rige, der herskede over Egypten fra 300-tallet og frem til den arabiske erobring i 641.

En kirke med kor og kuppel

Det centrale i anlægget er en kirke bygget af mursten, orienteret øst-vest og på omkring 14 gange 10 meter. Den var delt i tre: skibet, koret og alterrummet. I skibet fandt holdet rester af murpiller, der tyder på, at rummet engang var dækket af en central kuppel, mens det halvcirkelformede alterrum lå mod øst flankeret af to sidekamre, oplyser den egyptiske arkæologiske mission.

Rundt om kirken lå rektangulære bygninger af mursten i størrelser fra cirka 8 gange 7 meter op til 14 gange 8 meter. Nogle rummede haller med nicher til bøn, andre var små celler med hvælvede lofter, hvor munkene boede, og der var gårdrum med runde konstruktioner, der formentlig blev brugt som fælles spisesteder.

Redskaber og skrift efterladt i sandet

Det er detaljerne fra hverdagen, der gør fundet så levende. Missionen gravede forrådskrukker frem, husholdningsredskaber og plader af kalksten. Missionens leder, Walid El-Sayed, fortæller, at nogle af krukkerne bar indskrifter, der kan være bogstaver, tal eller navne.

Flere af genstandene bar koptisk skrift, det sprog de egyptiske kristne brugte. Blandt fundene var ostraka, altså potteskår brugt som skriveflade i oldtiden, med koptiske indskrifter, oplyser Fox News. Det peger på et samfund, hvor munkene ikke kun bad, men også skrev og holdt regnskab. Arkæologerne fandt desuden bassiner af tegl og kalksten med et lag rød mørtel, der kan have været brugt til at opbevare vand eller til håndværk.

Et vindue til de første klostre

Egypten spillede en central rolle, da den kristne klostertradition opstod, og netop derfor er anlægget vigtigt. Fundet kaster nyt lys over, hvordan munke levede i Øvre Ægypten for op mod 1.700 år siden, skriver Medievalists.net.

Turisme- og oldsagsminister Sherif Fathy fremhævede, at opdagelsen støtter arbejdet med at udvikle kulturturismen og løfte utraditionelle arkæologiske destinationer frem. Udgravningerne ved Al-Qariah Bil-Dueir er stadig i gang, og ifølge det italienske kunstmedie Finestre sull’Arte ventes flere fund at fortælle endnu mere om de første kristne samfund i regionen.