Vi har lyttet til pukkelhvalernes sang i årtier: Nu afslører ny forskning, hvad de faktisk synger om

De fleste af os har hørt pukkelhvalens dybe, klagende sang i en naturudsendelse og mærket, at der lå noget nærmest sørgmodigt i den. I årtier troede forskerne, at sangen mest handlede om parring. Nu tyder et nyt studie på, at den er langt mere kompleks – og at hver del af sangen er nøje koblet til, hvor dybt hvalen befinder sig i sit dyk.

Vi har set nærmere på forskningen, der er offentliggjort den 3. august 2026 i det videnskabelige tidsskrift Current Biology. Bag studiet står Julia Zeh, der har taget sin ph.d. fra Syracuse University i USA.

Små optagere afslørede mønsteret

For at forstå sammenhængen mellem sang og bevægelse satte forskerne små, tablet-store optagere fast på ryggen af 16 hanpukkelhvaler ud for kysten ved Maui på Hawaii. Optagerne hænger fast med sugekopper og registrerer både lyd og bevægelse, uden at skade dyret. De blev sat på fra små både med lange stænger og på det seneste også ved hjælp af droner, oplyser Syracuse University. Dataene blev indsamlet over seks år, fra 2018 til 2024.

Det, forskerne fandt, overraskede dem. Bestemte dele af sangen, såkaldte temaer, faldt konsekvent sammen med bestemte faser af dykket. Det er første gang, man har kunnet koble en hel hvalesang sammen med et komplet dyk fra start til slut.

Nogle hvaler sang i 16 timer i træk

Undervejs registrerede holdet, at nogle af hvalerne sang deres sang uafbrudt i op til 16 timer uden at holde pause. Det er en fysisk bedrift, når man tænker på, at hvalen samtidig skal styre sit iltforbrug og sin opdrift, mens den bevæger sig op og ned gennem vandet.

Netop derfor tror forskerne, at nogle af sangens temaer er bundet af rene fysiske vilkår. De dele, hvalen synger på vej op og ned, ser ud til at være formet af, hvor meget ilt den har tilbage, og hvordan den holder sig flydende, mens den synger.

De dybeste temaer kan være en slags styrkedemonstration

Anderledes forholder det sig med de temaer, hvalen synger, når den ligger stille på det dybeste punkt af dykket. Her fandt forskerne langt større variation fra hval til hval, og det peger på, at netop de dele er formet af seksuel selektion – altså at hannen viser sin kvalitet frem over for både mulige mager og rivaler.

“Det giver os en retning for, hvilke dele af sangen vi skal undersøge, hvis vi er interesserede i variation, som sandsynligvis er drevet af seksuel selektion,” fortæller Julia Zeh.

Ud over at kaste nyt lys over, hvad hvalerne egentlig kommunikerer, kan forståelsen få praktisk betydning. Ved at vide, hvordan sangen hænger sammen med dyk og iltforbrug, håber forskerne at kunne vurdere, hvor sårbare de syngende hvaler er over for menneskeskabt undervandsstøj og sammenstød med skibe.