På søndag passerer en klippe på størrelse med et helt kvarter tæt forbi Jorden.
De fleste af os kigger kun op på nattehimlen, når vi håber at fange et stjerneskud. Men om fire dage er der noget ganske andet deroppe: en klippe på cirka 750 meter i diameter, altså bredere end mange danske landsbyer er lange.
Asteroiden hedder 173561 (2000 YV137), og den passerer Jorden søndag den 9. august 2026. Ifølge NASA’s database over nære forbipasseringer sker den tætteste passage tidligt søndag morgen, hvor klippen er omkring 5 millioner kilometer fra os. Den bevæger sig med cirka 16 kilometer i sekundet – godt 58.000 kilometer i timen.
Og ja, NASA har officielt sat mærkatet “potentielt farlig” på den. Men det ord betyder ikke helt det, man tror.
Størrelsen gør den farlig – ikke kursen
En asteroide på omkring 750 meter i diameter er stor nok til at gøre alvorlig skade, hvis den nogensinde ramte. Netop derfor holder astronomerne øje med den. Men “potentielt farlig” er en teknisk klassifikation, ikke en advarsel om, at et sammenstød er på vej.
Efter NASA’s egen definition er en asteroide “potentielt farlig”, hvis den er større end cirka 140 meter og kan komme tættere på Jorden end 0,05 astronomiske enheder – svarende til omkring 7,5 millioner kilometer. 173561 opfylder begge kriterier og ryger derfor på listen. Som NASA selv formulerer det, betyder den “mulighed” for tætte forbipasseringer ikke, at asteroiden vil ramme Jorden – kun at der findes en mulighed, der skal overvåges.
Med andre ord: mærkatet handler om størrelse og bane over tid, ikke om denne bestemte passage.
Fem millioner kilometer er langt væk
Selvom asteroiden i astronomisk målestok kommer “tæt” forbi, er der god plads. Afstanden på cirka 5 millioner kilometer svarer til omkring 13 gange så langt væk, som Månen er fra Jorden. Der er altså ingen kollisionsrisiko ved passagen på søndag.
Asteroiden tilhører den såkaldte Apollo-gruppe – en familie af himmellegemer, hvis baner krydser Jordens bane rundt om Solen. Ifølge NASA’s data roterer den om sig selv på blot 2,7 timer, så et “døgn” på klippen er kortere end en formiddag herhjemme.
For dem der havde håbet på et syn på nattehimlen: en asteroide af denne type er alt for lyssvag og fjern til at kunne ses med det blotte øje. Den passerer forbi, uden at nogen mærker det – præcis som den har gjort utallige gange før.