TV2 Vejret med vild vejrmelding: 30 grader på vej til Danmark

03/09/2023 08:22

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Ja, du læste rigtigt. Meteorologerne hos TV2 melder i øjeblikket om massiv varme i den kommende uge, hvor de forventer op til 30 graders varme.

Mest læste i dag

Efter en sommer præget af rekordnedbør i juli og kølige temperaturer i august, ser det ud til, at Danmark får en efternøler af en sommer.

Meteorologerne forudser, at næste uge vil byde på højtryk, sol og sommervarme.

Allerede fra mandag kan temperaturerne nå op på 25 grader, hvilket er grænsen for en meteorologisk sommerdag. Men det stopper ikke der.

I løbet af ugen vil temperaturen stige yderligere, og i weekenden kan vi forvente temperaturer på op til 27 grader, mens der lokalt kan blive 30 grader.

"Der er en god chance for, at vi får syv sommerdage i træk," siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2 Vejret.

Han udelukker ikke, at temperaturen lokalt kan nå op til 30 grader i slutningen af ugen.

Dette er en usædvanlig varmebølge, især når man tager i betragtning, at temperaturerne i starten af ugen forventes at ligge mellem 19 og 25 grader.

Hos DMI er de ikke ligeså optimistiske, som de er hos TV2 Vejret.

De venter de fleste dage mellem 18 og 23 grader, inden de sidst på ugen forventer, at der bliver mellem 20 og 25 graders varme.