Da Lina Rafn fik sin datter Karmen, levede hun som om, hun ikke var blevet mor.
At skulle have børn og familie har aldrig stået øverst på Lina Rafns ønskeliste for fremtiden.
Lina Rafn har altid været dedikeret til musikken og hendes band Infernal.
I 1998 mødte hun Kasper Pertho, og det var først da, at spørgsmålet om børn bankede på døren.
I 2010 fik de sammen datteren Karmen.
Men selvom Lina Rafn nu var beriget med en lille datter, hvor ens prioriteter ofte ændres, og det altoverskyggende ofte er den store kærlighed til det lille væsen, var det ikke samme oplevelse Lina Rafn stod tilbage med.
Tre uger efter fødslen var Lina Rafn tilbage på arbejde igen, og det var primært Kasper Pertho der tog ansvaret på hjemmefronten, det fortæller Lina Rafn i et afsnit af 'Synd min sang'
"Da vi startede Infernal, var det sidste, jeg tænkte på, sådan noget med mand, barn og familie. Det har egentlig aldrig været en ambition i mit liv overhovedet, og jeg tror, den eneste grund til, at det blev en faktor i mit liv, var fordi, at den mand, som jeg valgte, og som valgte mig, ville have børn, fortæller Lina og fortsætter:
"Da jeg fik Karmen, levede jeg stadigvæk som om, at jeg ikke var blevet mor. Kasper var den primære forælder. Ja, jeg var mad, men det var ham, der sørgede for alt andet. Han tog barsel og tog med rundt på turné og passede hende."
Efter blot tre uger var Lina Rafn tilbage i studiet og hun havde ofte lange dage fra klokken 9 til klokken 23.
Få den fulde fortælling i ‘Syng min sang’, som sendes i aften klokken 20.00 på TV3. Alle ugens fire afsnit ligger allerede tilgængeligt på Viaplay.