TV 2 med udmelding: Historisk ændring i Vild med dans-finale

08/12/2020 12:46

|

Lukas Jepsen

Foto: Mikkel Tjellesen / TV 2

Mest læste i dag

Både semifinale og finalen i årets udgave af Vild med dans bliver markant anderledes end hvad seerne ellers er vant til.

Det offentliggjorde TV 2 tirsdag i en pressemeddelelse.

Det populære danseprogram har allerede til tider været noget anderledes på grund af coronavirus.

Blandt andet måtte de to danseduoer Janus Nabil/Karina Frimodt og Nukäka Coster-Waldau/Silas Holst sidde en udsendelse over, efter at de to professionelle begge havde været i nærkontakt med en smittet.

Heldigvis slap danserne og programmet som helhed for smitte, men med de nye restriktioner der fra i morgen, onsdag, træder i kraft i 38 kommuner, heriblandt København, har man nu fra TV 2´s side besluttet at tage konsekvensen.

Publikum er væk

” På baggrund af gårsdagens pressemøde har TV 2 besluttet, at ‘Vild med dans’ afvikles uden publikum til semifinalen på lørdag og til finalen lørdag 19. december. Vi passer på hinanden og tager sundhedssituationen alvorligt, og derfor holder vi nu produktionen lukket for publikum, lige som det også gælder for teatre og biografer i hovedstadsområdet,”

Sådan lyder det i fra underholdningsredaktør Thomas Strøbech i pressemeddelelsen.

” Selv om det er ærgerligt at skulle undvære publikums opbakning i studiet, så er vi utrolig glade for, at vi fortsat kan sende ‘Vild med dans’ og stadig har mulighed for at samle omkring en million danskere foran skærmen om noget sjovt og hyggeligt her i denne mærkelige tid,” – siger han videre.

En masse god energi, dans og musik til alle der ser med

Det bliver nok mest af alt en spøjs oplevelse for danserne, der pludselig ikke har publikum at forholde sig til, men Thomas Strøbech tror på at programmet stadig vil fungere ganske udmærket.

”Det er en uvant situation for os alle, men vi ser frem mod en virkelig spændende semifinale og vil gøre vores allerbedste for at sende en masse god energi, dans og musik til alle, der ser med,”