Undersøgelse afslører: Almindelig sygdom blandt børn kan føre til kræft

Tidligere forskning har forbundet BK-virus – som kan forårsage symptomer, der ligner en almindelig forkølelse – med blærekræft. Nu har britiske forskere opdaget, at virussen kan udløse DNA-skader specifikt i blærevævet.

Forskerne, der kalder fundene et “vigtigt skridt i vores forståelse”, mener, at dette kan forklare, hvorfor nyretransplanterede patienter – som har en højere risiko for at få BK-virus – også ofte udvikler blærekræft senere i livet.

“Ved andre virusrelaterede kræftformer, som for eksempel livmoderhalskræft, ved vi, at virus-DNA integreres i vores eget genetiske materiale og driver tumorvækst,” forklarer Dr. Simon Baker, molekylær kræftforsker ved University of York og hovedforfatter på studiet, ifølge Daily Mail.

“Vores resultater viser, at det i blæren er vævets forsvar mod virussen, der forårsager DNA-forandringer, som kan føre til kræft. Det er et markant skift i vores forståelse af blærekræfts oprindelse.”

“Nyretransplanterede patienter er særligt udsatte for BK-virus og har mere end tre gange så høj risiko for at udvikle blærekræft. Vi havde en formodning om, at BK-virus kunne være involveret, men vidste ikke hvordan.”

“Nu kan vi se, hvordan BK-virus kan spille en rolle i udviklingen af blærekræft – både hos transplanterede patienter og i den generelle befolkning – og hvorfor tumorer ikke viser tegn på virussen flere år efter.”

“Dette giver os ny motivation for at udvikle forebyggelsesstrategier mod både blærekræft og de nyreskader, der kan opstå som følge af BK-virus.”

“Vore resultater bringer os tættere på at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler blærekræft, og understøtter ideen om, at tidlig behandling af BK-virus måske kan forhindre, at disse kræftformer opstår,” siger Dr. David Crosby, forskningschef hos Kidney Research UK.

I undersøgelsen analyserede forskerne væv fra urinvejene, som var blevet udsat for BK-virus i et laboratorium. De opdagede, at DNA-skader forårsaget af cellernes naturlige forsvar mod infektionen ikke kun opstod i de inficerede celler, men også i omkringliggende “bystander-celler”.

I tidsskriftet Science Advances skriver forskerne, at dette kan forklare, hvorfor de fleste former for blærekræft ikke viser tegn på virussen, når de diagnosticeres mange år senere.

Efter smitte i barndommen vil BK-virus give influenzalignende symptomer, før den går i dvale i nyrerne, blæren og urinlederne – rørene, der forbinder nyrerne med blæren.

Normalt forbliver virussen inaktiv hos personer med et sundt immunsystem, men hos personer med nedsat immunforsvar kan virussen blive aktiv igen.

Dette udgør en særlig risiko for nyretransplanterede patienter, som får medicin til at undertrykke immunforsvaret for at forhindre afstødning.

Det anslås, at omkring seks procent af nyretransplanterede patienter udvikler BK-virus, hvilket sker, når den inaktive virus angriber nyreceller og nedsætter nyrefunktionen.

En patient, der har oplevet dette, er Tim Tavender fra Southampton, som udviklede BK-virus efter en nyretransplantation i 2015. Seks år senere opdagede han blod i urinen, et tydeligt tegn på blærekræft.

Den nu 51-årige mand fik diagnosen efter undersøgelser og gennemgik en lang operation for at få fjernet sin blære samt rekonstruktion, der gav ham en alternativ måde at tømme blæren på.

“Det var en skræmmende oplevelse. BK-virus fik mig til at føle mig konstant utilpas, som om jeg havde influenza, og det at skulle reducere min immundæmpende medicin for at bekæmpe virussen, satte mig i en meget farlig situation,” siger han.

“At se denne forskning giver mig håb. Hvis forskere kan finde en ny måde at håndtere BK-virus på, kan det hjælpe andre med at undgå det, jeg har været igennem – og det ville virkelig ændre deres liv.”