TV 2 afslører: Her er den nye X Factor-vært

23/02/2021 08:53

|

Redaktionen

Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Mest læste i dag

Efter chokmeldingen fra Melvin Kakooza, hvis manager i går offentliggjorde at komikeren måtte trække sig som X Factor vært, efter opdagelsen af en hjernetumor, har TV 2 nu afsløret hans afløser.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Der blev garanteret løbet hurtigt på gangene hos TV 2 i går.

Pludselig stod man uden en vært, da Sofie Lindes afløser, komikeren Melvin Kakooza, måtte trække sig efter en operation mod en hjernetumor, og programmet stod igen uden en vært.

Det tog dog ikke ret lang tid, før TV 2 kunne offentliggøre hvem der skal guide de store liveshows i hus, som vært. Selvom man kunne sige, at TV 2 nu stod med tredjevalget, kan der på ingen måde peges fingre ad den nye vært.

Der er nemlig den garvede TV-vært Lise Rønne der har fået tjansen, og den 42-årige kvinde må i den grad siges at have sit CV i orden.

Udover tidligere at have optrådt som vært i DR 1-programmet Aftenshowet, har Lise Rønne været tovholder på både Melodi Gran Prix, og Eurovision i 2014 – for ikke at tale om de fire år, 08’ – 12’, hun var vært for netop X Factor, da programmet kørte på DR 1.

”Jeg har haft nogle af mine største, vildeste og varmeste oplevelser fra min tid som tv-vært på det program, og jeg kan af hjertet sige, at jeg glæder mig til en ekstra lille svingom,” – Siger Lise Rønne i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Men med den triste anledning til at jeg overhovedet blev spurgt, føltes det vigtigt, at jeg rent faktisk ville være tryg ved at træde til med kort varsel. Og var der et program, der for en stund skulle hive mig tilbage i manegen, var det X Factor,”