Kvinde købte ring på loppemarked for 100 kroner: Du gætter aldrig, hvad hun fik for den

14/04/2023 16:33

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com
Kvinde gjorde noget af et scoop, da hun for 33 år siden købte en ring på et loppemarked.

Mest læste i dag

Mange af os elsker at gå på opdagelse efter skjulte skatte på loppemarkeder og i antikvitetsforretninger, hvor drømmen er at finde den ene genstand, der skiller sig ud fra resten.

Selvom chancerne for at finde 'de helt store skatte' er små, er muligheden der stadig, og det er netop det, der gør det hele så spændende.

Her er en historie, der nok vil inspirere dig til at fortsætte med at gå på loppejagt: En kvinde købte en ring til 100 kroner på et loppemarked og fandt senere ud af, at den var flere millioner kroner værd!

For næsten 33 år siden købte Debra Goddard en ring på et loppemarked for små 100 kroner, fordi hun syntes, den var smuk.

Selvom ringen havde en sten på, tænkte hun ikke over, at den kunne være en ægte diamant, da hun havde fået den så billigt.

Således opbevarede hun ringen i en æske i alle årene, indtil hendes mor, June Boyle, blev franarret sine penge. For at hjælpe sin mor besluttede Debra at få ringen vurderet, skriver The Sun ifølge Delbart.

Da hun tog den med til en guldsmed, blev han nærmest helt chokeret og sagde:

- Ved du, hvad det her er? Det er en diamant.

Denne besked holdte hende vågen hele natten, og Debra spekulerede over, hvad hun skulle gøre med ringen.

Hun endte med at tage sit loppefund med til auktionshuset Sotheby's, hvor de bekræftede, at diamanten vejede 26,27 karat og havde en værdi på 6,3 millioner kroner.

Ringen blev solgt på auktion, og Debra fik hele fire millioner kroner for den.

Siden har Debra, der stadig bor i sit hus i Twickenham i London, brugt en del af pengene på at forkæle sin mor med blandt andet en rejse og en Celine Dion-koncert, som hun tidligere ikke havde haft råd til. Hun sagde:

- Det er karma for de dårlige ting, der skete i vores liv.

Ud over at forkæle sin mor har Debra også oprettet et vintage smykkefirma, og har skrevet en bog.