Hvem har sagt, at et bryllup skal byde på et overdådigt måltid? I hvert fald ikke dette franske par! Det unge og nygifte par overraskede fuldstændigt deres gæster ved at tilbyde en helt særlig bryllupsmenu, der bestod af mad fra McDonald's!
Parret fra Beauvais ønskede at innovere og bryde traditionerne ved at servere burgere fra McDonald's som mad til deres bryllup.
Det unge par lagde dog ikke skjul på, at det ikke var den eneste grund til, at valget faldt på denne type mad. Det handlede i lige så høj grad om, at de ikke havde råd til et dyrt bryllup. I stedet for at bruge alle deres penge på mad, valgte de derfor at købe mad fra McDonald's.
"Mange tak. Og jeg lader jer nu se aftenens måltid, catering... Kom som I er," sagde bruden i mikrofonen.
"Vi valgte det for sjov. Vores omgangskreds ved, at vi elsker denne type mad," forklarede gommen Thomas til avisen Le Parisien.
"Vi kiggede på priserne for nogle cateringfirmaer, men jeg er kræsen i forhold til mad. Jeg frygtede at betale dyrt for noget, jeg ikke kunne lide. Så, når vi nu skulle betale, kunne vi lige så godt nyde det."
Parret afslørede, at de brugte omkring 1.000 euro på mad, hvilket svarer til cirka 7.500 kroner. Det er langt fra prisen for catering til denne type begivenheder.
Derfor er der ikke nogen tvivl om, at de har sparet en del penge på at gøre det på den måde. Om det er den rigtige måde at gøre det på, er heldigvis op til hver enkelt person at afgøre.