Den spanske Guardia Civil har afsløret, at de måtte anholde en 49-årig kvinde i La Rioja-provinsen. Hun er anklaget for 'midlertidigt' at have forladt sit barn, ifølge mediet L'independant.
Det var en advarsel fra socialarbejdere, der udløste politiets operation. På stedet fandt de en 12-årig dreng. Ifølge hans vidneudsagn var hans mor rejst til Valladolid (over 200 km væk) tre dage tidligere 'for at løse et problem'.
Der er ikke blevet afsløret noget om, hvad det konkret var, hun skulle løse. Til gengæld er det blevet afsløret, at hun efterlod ham med ganske lidt mad i hjemmet. Derfor ville det have været svært for den unge dreng, hvis han skulle have klaret sig selv i længere tid.
Hun havde efterladt ham med 20 euro, hvilket svarer til cirka 150 kroner. I køleskabet havde hun efterladt 6 æg, en pakke pølser og en flaske mælk. Selvom lejligheden var i ordentlig stand, var temperaturen lav, da varmen var gået i stykker.
Barnet blev overdraget til Børnebeskyttelsestjenesten, mens den 49-årige kvinde måtte en tur i retten. I et land som Spanien er det nemlig ikke tilladt at efterlade sit barn på denne måde. Det må du heller ikke, selvom du selv mener, at du har et modent og voksent barn.
Desværre sker det tit, at man hører historier om børn, der bliver efterladt alene hjemme i en lang periode. Det sker ikke blot i Spanien, men også i en lang række andre lande i Europa, og kan være meget ødelæggende for et barn.