Sebastian Ilsøth
ADHD kan handle mindre om gener og mere om det, du lægger på tallerkenen.
I årevis har forældre til børn med ADHD fået det samme råd: Skær ned på E-numre og kunstige tilsætningsstoffer, så måske falder hyperaktiviteten. Ifølge forsker David Benton kan denne tilgang dog være for snæver.
ADHD er en adfærdsforstyrrelse, der ofte viser sig i barndommen gennem uopmærksomhed, rastløshed og impulsiv adfærd. Symptomerne spænder fra konstant bevægelse til handlinger uden tanke på konsekvenser. Årsagen er ikke fuldt kendt, men genetik spiller en rolle. Mange har dog forsøgt at løse problemet via børns kostvaner.
Professor David Benton fra Swansea University udfordrer den gængse opfattelse. I en artikel for The Conversation spørger han, hvorfor fokus kun ligger på tilsætningsstoffer og ikke på de fødevarer, de indgår i. Han peger særligt på ultraforarbejdede produkter som en mulig større synder, skriver Daily Mail.
Det drejer sig om færdigretter, sodavand, is og kiks – madvarer med højt sukker- og fedtindhold, men lavt indhold af fibre, proteiner og vitaminer. “I et vist omfang kan ADHD være et tegn på fattigdom og en generelt dårlig kost,” siger Benton.
Alligevel advarer han mod en for simpel løsning. En undersøgelse fra 1985 viste, at børn på en meget begrænset, nøje tilrettelagt kost stadig kunne udvise hyperaktiv adfærd.
Benton anbefaler derfor, at forældre ser på det samlede kostmønster og fører maddagbog for at identificere individuelle reaktioner. “Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Det, der virker for ét barn, virker måske slet ikke for et andet.”
