Mor til 14 mistede livet: Alarmcentral nægtede hende en ambulance, fordi de troede, hun var fuld

23/09/2024 09:50

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Facebook
Dødsfaldet, der kunne have været forhindret.

Mest læste i dag

En mor til 14 børn mistede livet efter at være faldet af sin elektriske scooter i en tragisk ulykke.

Endnu mere hjerteskærende er det, at hendes død kunne have været undgået.

Angelina Bryan pådrog sig en dødelig hovedskade, da hun var i færd med at hjælpe en ven med at flytte.

Ifølge hendes venner og bekendte havde hun lejet en elektrisk scooter til flytningen, men uheldigvis faldt hun og slog hovedet. Hun var uvidende om, at skaden ville blive fatal.

"Hun rejste sig og fortsatte, selvom hun de næste par dage klagede over en intens hovedpine," fortæller hendes datter, Jaymi Andrews, til Mirror.

Ulykken fandt sted i Nottingham, hvor Angeline, som også var bedstemor til seks, var taget hen for at hjælpe en ven. På tredjedagen blev hendes hovedpine værre, og hun begyndte at opføre sig mærkeligt.

Hendes veninde blev så bekymret, at hun ringede efter en ambulance om aftenen.

"De kørte ikke min mor på hospitalet. De efterlod hende og sagde, de mente, hun var beruset. Men det var ikke tilfældet – det var hovedskaden, som hun slet ikke var klar over," forklarer Jaymi.

Morgenen efter blev Angelines tilstand yderligere forværret, og veninden ringede igen efter en ambulance, som denne gang bragte hende til hospitalet.

"De scannede hende og opdagede, at hun havde fire blødninger i hjernen på grund af faldet. De opererede hende for at dræne blødningerne og lagde hende i koma, mens de fortsatte med scanninger," tilføjer Jaymi.

"På femtedagen fik Angeline et alvorligt slagtilfælde. Hun blev lagt i respirator, men kom sig desværre ikke."

Hendes børn, som er mellem fem og 29 år gamle, står nu uden deres mor og bliver passet af ældre søskende og slægtninge i Milton Keynes, Buckinghamshire.

"Mor var altid handlekraftig, uanset hvilke problemer folk stod overfor. Hun fandt altid en måde at hjælpe dem, hun mødte. Hun var sjov, venlig og smuk både indvendigt og udvendigt, og hun vil blive savnet af mange," siger Jaymi.