Bakterier trives ofte i fugtige miljøer, og badeværelser er et klassisk eksempel på dette.
Men en australsk mor oplevede noget endnu mere chokerende i sit badeværelse. Da hun løftede sin bademåtte, opdagede hun en grå substans og en samling, der lignede orme.
Efter at have set nærmere efter, opdagede hun, at det varme badeværelsesgulv havde smeltet gummibunden af bademåtten. Det klæbrige materiale, der blev tilbage, havde trukket tråde fra bademåttens stof.
Ifølge news.com.au og norske DinSide blev kvinden forbløffet over opdagelsen og postede et billede af sit badeværelsesgulv i en rengøringsgruppe på Facebook med spørgsmålet: "Hvad gør man ved dette?"
De fleste medlemmer af gruppen troede, at hendes gulv var dækket af hvide orme og udtrykte deres afsky over opdagelsen.
"Var der andre, der troede, det var orme?!", spurgte et medlem.
"Jeg troede, det var orme - jeg fik et kort hjerteanfald", lød det fra en anden.
Heldigvis havde mange i Facebook-gruppen haft lignende oplevelser og tilbød forskellige løsninger. Nogle foreslog at bruge en skraber og eukalyptusolie, mens andre anbefalede en klæbefjernerspray kaldet GOO Remover.
Herunder kan du se billedet af bademåtten:
Foto: Facebook