Mand tog livet af sin irriterende nabo: Blev ved med at spørge, hvorfor jeg ikke er gift

19/08/2024 07:51

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
En mand udlevede sit brændende ønske, om at få hævn over sin irriterende nabo.

Andre læser også

Når unge par i starten af tyverne beslutter sig for at blive gift, kan det ofte vække undren og skeptiske blikke. Lige så overraskende kan det være, når en mand på 45 år stadig ikke har fundet den rette. Hvis man ovenikøbet har en nabo, der konstant undrer sig over, hvorfor man endnu ikke er gift, kan det blive en kilde til stor irritation.

Sådan var det for den 45-årige Parlindungan Siregar fra Indonesien, som til sidst blev så såret og vred over sin nabos gentagne spørgsmål om hans ægteskabelige status, at han dræbte ham.

Det opsigtsvækkende drab fandt sted den 29. juli, ifølge straitstimes.com.

Politikommissær Maria Marpaung har oplyst, at offeret var en pensioneret embedsmand ved navn Asgim Iriant.

Ifølge Asgims kone dukkede Parlindungan Siregar op ved deres hjem omkring kl. 20 samme dag, bevæbnet med et stykke træ. Uden varsel overfaldt han Asgim.

Asgim forsøgte at flygte ud på vejen, men Parlindungan forfulgte ham og slog ham flere gange i hovedet, indtil han faldt om.

Områdets beboere fik til sidst stoppet angrebet og forsøgte at køre Asgim på hospitalet, men han døde, inden de nåede frem.

Politiet arresterede Parlindungan en time senere.

Under politiets afhøring forklarede Parlindungan, at han havde planlagt at dræbe Asgim, fordi han var blevet såret og provokeret af nabosens hyppige drillerier om hans manglende ægteskab.

Inden det fatale angreb havde de to naboer tilsyneladende også haft flere konflikter, blandt andet på grund af deres høns, som ofte forvildede sig ind i hinandens gårde.