I en æra, hvor forældre engagerer sig mere aktivt end nogensinde i deres børns uddannelse, bryder en lærer ved navn Margareta Liljequist sin tavshed.
Hun har forfattet et åbent brev, som stiller spørgsmålstegn ved forældrenes syn på skolens rolle i deres børns opdragelse:
"I det øjeblik dit barn påpeger, at læreren har handlet uretfærdigt, så opfordrer jeg dig til at spørge dit barn om, hvad det gjorde før, og hvad det følte som værende uretfærdigt," lyder hendes skriv i et hjerteligt og oprigtigt brev.
Hun påpeger desuden, at hvis dit barn er fyldt 10 år, er det i stand til at tage sagen op med læreren direkte. Barnet skal lære at tage ansvar, medmindre der foreligger en diagnose eller alvorlig sygdom, som berettiger til en anden tilgang. Dette budskab formidler hun i brevet.
Margareta Liljequists brev har udløst en heftig debat og er blevet delt mere end 6000 gange, som rapporteret af Expressen ifølge sosialnytt.
Hun understreger, at forældre bør træde et skridt tilbage og vise tillid til, at skolen udfører sit arbejde som planlagt:
"Tro på, at læseplanen og undervisningen er skabt med pædagogisk tankegang, og spørg dig selv: Hvem er læreren?"
I samme åndedrag opfordrer Margareta forældrene til at reflektere over, hvordan de taler om skolen og lærerne i hjemmet:
"Dine tanker og meninger smitter af på børnene," advarer hun, samtidig med at hun opmuntrer forældre til at give positive feedback og konstruktiv kritik som en metode til at påvirke og forandre tingene.
Dette åbne brev rejser essentielle spørgsmål om forældrenes rolle i uddannelsessystemet og udfordrer den gængse opfattelse af, hvad skolen bør og kan bidrage med. Det minder os om, at skolen udgør et fællesskab, hvor alle - lærere, elever og forældre - deler et ansvar.
