Under pandemien, hvor dagene var præget af isolation og monotoni, greb Billie Bedser en løvblæser for at rydde stien foran sit hjem. Det var mest af alt et forsøg på at få tiden til at gå. Hun valgte at gøre det uden sko – hun regnede med, at blæseren ville sende blade og grene væk fra hende, ikke imod hende.
Men det gik anderledes. En gren borede sig ind i hendes venstre fod.
Til at begynde med forsøgte Billie at klare det selv. Lægehjælp var svær at få under nedlukningen, og hun fjernede det, hun kunne se af splinten. Det virkede til at gå i orden – i hvert fald i starten. Men smerterne tiltog, og hun blev til sidst nødt til at søge læge.
"Er det træ, vil kroppen selv skubbe det ud," lød beskeden fra lægen.
Årene gik. I 2022 kunne hun næsten ikke længere gå. Nogle dage var hun bundet til sengen, fordi den mindste belastning på foden var uudholdelig. Det stod i skarp kontrast til hendes tidligere liv, hvor både fysisk og mental sundhed fyldte meget.
Hun tabte 10 kilo muskelmasse, fordi hun ikke længere kunne træne – noget, der ramte hende hårdt, skriver Newsweek.
Røntgenbilleder viste intet usædvanligt. Først senere fandt hun ud af, at træ ikke vises på almindelig røntgen. Da hun bad om en anden type scanning, blev hun mødt med skepsis. Mistanken faldt i stedet på hendes psyke. Hun begyndte selv at tvivle – var smerterne bare noget, hun bildte sig ind?
Over de næste tre år forværredes hendes helbred. Hun blev undersøgt mange gange, men diagnoserne pegede igen og igen på angst – i høj grad på grund af hendes tidligere psykiske historik.
Hun blev sat i behandling med antidepressiv medicin, men hverken anfald eller træthed forsvandt. Det blev sværere og sværere at passe sit arbejde som DJ. Hendes krop kunne ikke længere regulere temperatur, og hun følte sig i konstant opløsning.
Motorikken blev dårligere. Hun mistede kontrollen over sine bevægelser. Hun konsulterede flere læger og psykiatere – alle fastholdt, at det var psykisk. Men Billie var ikke deprimeret. Hun havde fysisk ondt – og at blive afvist igen og igen var mentalt nedbrydende.
Hun begyndte at tvivle på sig selv. Var hun hypokonder? Havde hun ADHD?
Gennembruddet kom efter et DJ-job langt hjemmefra. Da hun vendte tilbage, var foden voldsomt hævet og udviklede en byld. Lægerne mente først, det var en godartet cyste. Bylden bristede, og hun blev sendt hjem med antibiotika. Men noget føltes forkert. Hun søgte endnu en gang en ny læge.
I januar i år blev hun endelig taget alvorligt. Lægen bestilte mere omfattende scanninger. Efter 16 konsultationer fik hun diagnosen osteomyelitis – en alvorlig infektion i knoglemarven.
Den 26. marts blev hun indlagt i to uger. Kirurgerne fjernede en 2 centimeter lang træsplint tæt ved fodens led, rensede infektionen og fjernede inficeret knoglevæv.
Siden operationen har hun kun haft ét anfald. Hun er dog stadig meget træt og frygter, hvilke følgeskader den langvarige infektion kan have efterladt i kroppen.
Trods alt forsøger Billie at bevare optimismen og passe på sit mentale helbred. Hun tror på, at selv de største kriser kan føre til personlig vækst – selvom det har en bitter eftersmag.
Hendes spirende karriere som DJ blev først sat på pause af pandemien, og senere af sygdom. Nu fokuserer hun på at blive rask – med håbet om en dag igen at kunne leve af musikken.
