Dette er allerede sket i flere brancher, og ifølge resultaterne fra nylige undersøgelser ser det ud til, at denne frygt nu også har nået softwareudviklere.
Forskere fra Brown University i Providence har konkluderet, at ChatGPT har evnen til at udvikle software uden behov for træning. Det gør den i stand til at styre en udviklingsvirksomhed næsten uden menneskelig indblanding.
En jobsamtale til stillingen som leder
Til deres undersøgelser skabte forskerne ChatDev, som er en virtuel udviklingsvirksomhed, som den kunstige intelligens skulle arbejde på. For at give det en mere realistisk tilgang blev virksomheden opdelt i fire dele: design, kodning, testning og dokumentation.
Funktioner blev tildelt i overensstemmelse med hver fase og stilling, men alle havde en fælles instruktion: AI'erne skulle periodisk rapportere, hvad de arbejdede på. På denne måde opnåede man kommunikation mellem de 'ansatte' i de forskellige afdelinger.
Mens en gruppe AI'er arbejdede med design, brugte den anden gruppe de angivne oplysninger til at fortsætte kodningen. Med denne kæde var den menneskelige indblanding minimal, da det kun var nødvendigt at præcisere, hvilket sprog der skulle bruges.
Ved specifikke anmodninger reagerede AI'erne hurtigt og organiseret. I en af øvelserne blev de bedt om at designe et brætspil kendt som Gomoku, der er en japansk version af 'tre på stribe'.
Hele processen blev afsluttet på kun syv minutter, efter en omfattende chat mellem de forskellige 'arbejdere i hver afdeling'. For eksempel bad AI-lederen den designansvarlige om at udføre opgaver som at lave 'en pæn grafisk brugergrænseflade'.
Efter 70 lignende tests blev resultaterne analyseret: 86,66% af de programmer, som AI'erne udviklede, blev kørt med succes. Ikke nok med det, så var det med en minimal investering. Det kostede nemlig kun cirka syv kroner på løst opgave.
"Vores eksperimentelle resultater viser effektiviteten og rentabiliteten af den automatiserede softwareudviklingsproces drevet af ChatDev," står der i undersøgelsen ifølge Xataka.
Måneder tidligere udførte forskere fra Stanford University et andet eksperiment for at måle den interne kommunikation mellem AI'er ved at placere dem i et kontrolleret miljø. De designede 25 avatarer til en virtuel by og lod dem interagere.
Resultaterne var også overvældende, da avatarerne hurtigt skabte et organiseret samfund. Det indebar alt fra valg af præsident til organisering af festligheder som Valentinsdag og udarbejdelse af en aktivitetsplan. Alt uden en eneste menneskelig interaktion.
Denne undersøgelse fungerede som en præcedens for bedre at forstå, på hvilket niveau AI imiterer menneskelig adfærd.
På trods af resultaterne fra begge studier fandt forskerne betydelige begrænsninger. De fandt ud af, at der er skævheder i de sproglige modeller, der hæmmer den interne kommunikation mellem AI'erne. Dette vil uundgåeligt fører til fejl i de endelige resultater.
Intentionen er at bruge disse undersøgelser som støtteværktøjer for softwareudviklere, men mange spekulerer og frygter at blive erstattet, når AI'erne når et højere præcisionsniveau. Og det er naturligvis med god grund, da det bestemt går i denne retning for tiden.
