Bryllupsdagen er for mange en af livets mest mindeværdige øjeblikke. Det er dagen, hvor man lover evig kærlighed og troskab til sin partner, og cementerer sin forbindelse.
For britiske Lauren Evens var denne dag intet undtag. I august blev hun gift med sin elskede Hannah, og parret delte stolt billeder fra deres store dag på sociale medier.
Men hvad der skulle have været en fejring af kærligheden, blev hurtigt til en ubehagelig oplevelse. Kommentarfeltet under Laurens opslag blev oversvømmet med kritiske og sårende bemærkninger, der fokuserede på alt andet end glæden over brylluppet.
Kort efter, at Lauren havde delt sit bryllupsbillede på Instagram, begyndte kommentarerne at vælte ind – men i stedet for lykønskninger, blev der stillet spørgsmål ved, om Hannah overhovedet var en voksen kvinde.
Ifølge det britiske medie Daily Star gik enkelte så langt som at beskylde Lauren for at have giftet sig med en 10-årig dreng.
Foto: Instagram
"Nogle sagde, at det var fantastisk, at jeg havde fået min 10-årige søn til at følge mig op ad kirkegulvet. Andre sagde, at det var ulækkert, at jeg kyssede en ung dreng," fortæller hun.
Lauren mener, at kritikken sandsynligvis skyldes, at Hannah ser usædvanlig ung ud i forhold til sin alder. Dette har parret ofte oplevet i hverdagen, hvor Hannah stadig bliver bedt om at vise ID, når de besøger barer eller køber alkohol, selvom hun er 29 år gammel.
Selvom Hannahs ungdommelige udseende kan skabe forvirring, mener Lauren ikke, at det berettiger de grove kommentarer.
"Kommentarerne sårer mig virkelig, og de er dybt stødende. Folk tror, de kan kalde mig pædofil, og det rammer mig hårdt," siger Lauren.
Trods de grimme kommentarer nægter parret at lade negativiteten overskygge deres kærlighed. De har nemlig en anden stor begivenhed at se frem til – parret venter trillinger.