En kinesisk influencer blev fundet død cirka 12 timer efter at have afsluttet en liveudsendelse på det sociale medie Douyin, som minder meget om TikTok.
Ifølge BBC havde han drukket en overdreven mængde alkohol under denne liveudsendelse, hvilket i sidste ende endte med at koste ham livet.
Den 34-årige Wang Moufeng filmede sig selv drikke syv flasker Baijiu, som er en kinesisk spiritus med en alkoholprocent på op til 60%, der minder om vodka.
Flere medier skriver, at han drak den store mængde alkohol som straf for at have tabt tre ud af fire runder af en udfordring, han havde med andre brugere. Ifølge BBC sluttede udsendelsen omkring midnat.
Den unge mand, kendt som Sanqiange eller Brother 3000, blev fundet død i sit hjem 12 timer efter.
Med mere end 44.000 følgere på Douyin, var Wang allerede blevet bandlyst fra det sociale medie for at dele videoer, hvor han indtog alkoholholdige drikkevarer. Men han omgik altid systemet ved at oprette nye konti.
Derfor var det heller ikke første gang, at han havde gjort sig bemærket ved at drikke en stor mængde alkohol på kort tid. Denne gang gik det dog helt galt for den 34-årige mand, da han den store mængde spiritus kostede ham livet.
Efter sigende var det et familiemedlem, der fandt ham i hans lejlighed, fordi de ikke kunne få kontakt til dem. De besluttede sig derfor for at tage hjem til ham for at tjekke op på ham. Da de gjorde det, fandt de ham død i lejligheden.