Det lyder som en aprilsnar, men den er faktisk god nok.
Lige nu læser andre
Det lyder som noget fra en komedie, men det er faktisk sandt. Mark Zuckerberg har sagsøgt Facebooks moderselskab, Meta.
Får sin Facebook-profil suspenderet gang på gang
Det drejer sig ikke om den velkendte Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, men derimod Mark S. Zuckerberg, en advokat fra Indiana, USA. Han har i flere år brugt Facebook til at markedsføre sin advokatpraksis.
Ifølge hans egen opgørelse har han brugt cirka 11.000 dollars (omkring 70.000 kroner) på annoncer, men hans profiler er stadig blevet suspenderet adskillige gange.
Hvorfor? Facebooks systemer har fejlagtigt troet, at han forsøgte at udgive sig for at være den berømte Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, på grund af det samme navn.
“Jeg bliver straffet for noget, jeg ikke kan gøre for. Mit navn er mit navn,” udtaler han ifølge Axios.
Læs også
Søger erstatning
I sin retssag kræver han erstatning for de penge, han har brugt på reklamer, samt dækning af sine advokatomkostninger.
Han hævder, at Meta har brudt deres kontrakt med ham, da hans profiler blev fjernet uden lovlig grund.
Zuckerberg forklarer, at de gentagne nedlukninger af hans profiler har skadet hans forretning og kostet ham kunder.
Meta indrømmer fejl
Meta har i deres svar på sagen bekræftet, at de efterfølgende har genoprettet hans konto, fordi suspensionerne var en “systemfejl”.
Ifølge Meta findes der naturligvis flere personer ved navn Mark Zuckerberg i verden.
Læs også
Selvom Meta har anerkendt fejlen, er det stadig usikkert, om advokat Mark Zuckerberg vil vinde sagen mod Facebooks grundlægger.