Verden kan ændre sig på få timer
De mest ekstreme scenarier for verdens fremtid bliver ofte diskuteret i teorien, men ny forskning giver et langt mere konkret og dystert billede.
Konsekvenserne af en global atomkrig vil ikke kun være ødelæggende på kort sigt, men vil også præge livet på jorden i årtier.
Ifølge forskere vil en stor del af jordens befolkning ikke overleve de første dages ødelæggelser.
Det skriver LADbible.
Massedød på få dage
Forskning viser, at op mod 60 procent af verdens befolkning kan blive dræbt inden for de første 72 timer af en global atomkrig.
Eksplosioner, stråling og omfattende ødelæggelser vil ramme i en skala, der ikke har sin lige i historien.
Men selv de, der overlever de første angreb, står overfor et barskt fremtidsscenarie.
Infrastrukturen vil kollapsere, og adgangen til mad, vand og lægehjælp vil hurtigt blive en sjældenhed.
Sygdomme, der i dag er under kontrol, kan blive livstruende, da sundhedssystemerne vil bryde sammen.
Vacciner og medicinske behandlinger vil ikke længere være tilgængelige, og selv simple infektioner kan få fatale konsekvenser.
Verden kan fryse til
Men konsekvenserne stopper ikke med de umiddelbare ødelæggelser.
Forskere advarer om risikoen for en atomvinter, hvor store mængder røg og partikler fra eksplosionerne kan blokere for sollyset.
Dette vil kunne føre til en markant temperaturfal, som gør store dele af planeten uegnet til landbrug.
Fødevareproduktionen vil falde dramatisk, og hungersnød kan opstå på globalt niveau.
I et sådan scenario peger forskere på, at kun få områder, som Australien og New Zealand, kan være relativt mindre påvirkede.
Men selv i disse områder vil forholdene være alt andet end normale.