Galeonen San José var en del af flåden under kong Philip V, da den blev sænket af Royal Navy i 1708 under Den spanske arvefølgekrig. Ved sin forlis var skibet angiveligt fyldt med plyndringer, herunder smaragder og millioner af solide guldmønter.
Vraget, der i øjeblikket ligger i Det Caribiske Hav nær havnebyen Cartagena, er blevet beskrevet som 'skibsvragets hellige gral'. Dets hemmeligheder kan snart blive bragt til overfladen efter tre århundreder under havets overflade.
Nu øger Colombia sine bestræbelser på at hæve skibet og indkassere de milliarder af kroner, der i øjeblikket gemmer sig i de uklare dybder, skriver Bloomberg.
Præsident Gustavo Petro har beordret sin administration til at hente 'skibsvragets hellige gral' op fra bunden af Det Caribiske Hav så hurtigt som muligt.
Petro håber at bringe det store skib op til overfladen, inden hans embedsperiode slutter i 2026, og har anmodet om et offentligt-privat partnerskab for at få det til at ske, fortalte kulturminister Juan David Correa til Bloomberg.
"Dette er en af prioriteterne for Petro-administrationen. Præsidenten har bedt os om at sætte tempoet op," sagde han.
Skibet sank den 8. juni 1708 med 600 mennesker om bord samt en skat af guld, sølv og smaragder under en kamp med britiske skibe i Den spanske arvefølgekrig. Skatten vurderes til så meget som 20 milliarder dollars, hvilket svarer til over 135 milliarder kroner, siger eksperter.
Det blev opdaget i 2015 af Woods Hole Oceanographic Institution, men ejerskabet bestrides af Spanien, Colombia og Bolivias oprindelige Qhara Qhara-nation. Spanien hævder rettigheder til det ødelagte skib ifølge en UNESCO-konvention, da det tilhørte den spanske flåde for tre århundreder siden, og resterne af hundreder af spanske sømænd ligger i vraget.
Den oprindelige Qhara Qhara-gruppe i det nuværende Bolivia siger, at de skal have skatten, da spanske kolonister tvang deres forfædre til at udvinde nogle af de ædle metaller, de siger var om bord.
Colombia står også over for et krav på 10 milliarder dollars fra det amerikanske firma Glocca Morra, som hævder at have opdaget vraget i 1981 og overleveret dets koordinater til den colombianske regering med løfte om halvdelen af lastens værdi.
Colombia hævder, at en søgning på koordinaterne ikke producerede noget, men firmaet - nu kaldet Sea Search Armada - mener, at landet fandt vraget i det samme vragfelt, som det havde opdaget 34 år tidligere.
