I Indonesien på Java-øen ligger Gunung Padang, som muligvis er verdens ældste pyramide og en af de ældste menneskeskabte megalit-strukturer. Pyramiden er begravet under en skråning og er betydeligt ældre end Giza-pyramiderne og Stonehenge, ifølge en undersøgelse offentliggjort i Archaeological Prospection.
'Punden berundak' eller den terrasserede pyramide er hellig for lokalbefolkningen og ligger på en udslukt vulkan. Forskningen er stadig i begyndelsesfasen, men indonesiske forskere mener, at bjerget kan gemme på store, uudforskede kamre.
Analyser af Gunung Padang, som også kaldes for 'Oplysningens bjerg', tyder på, at en gammel civilisation har skåret en pyramideformet struktur ud af vulkansk klippe. Fundet er bemærkelsesværdigt, da pyramiden er bygget før opdagelsen af landbrug og civilisation.
De første kulstofdateringer antyder, at konstruktionen begyndte under den sidste istid for 16.000-27.000 år siden. Til sammenligning er Göbekli Tepe i Tyrkiet, som er verdens ældste kendte tempel og megalit-struktur, noget yngre med sine 11.000 år. Det skriver Tekniikan Maailma.
Mellem 2011 og 2015 undersøgte et tværfagligt forskerteam området med teknikker som boring, jordradar og underjordisk billeddannelse. Ledet af geolog Danny Hilman Natawidjaja fra Indonesiens nationale forsknings- og innovationsagentur, omfattede teamet arkæologer, geologer og geofysikere.
Natawidjaja og kollegerne fandt ud af, at Gunung Padang er kompleks og strækker sig op til 30 meter ned i jorden. Byggeriets kerne dateres til 14.000-25.000 år f.Kr.
Området var forladt i flere tusinde år, indtil pyramidens kerne blev udvidet med stenpiller og grus mellem 6.100 og 7.900 år f.Kr. Byggeriet fortsatte mellem 5.500 og 6.000 år f.Kr., hvor nogle ældre dele blev bevidst begravet og indarbejdet.
Gunung Padang fik sin endelige form 1.100-2.000 år f.Kr. med tilføjelser af jord og de nu synlige stenterrasser.
"Byggerne af enhed 3 og enhed 2 på Gunung Padang må have haft avancerede murerfærdigheder, som ikke stemmer overens med traditionelle jæger-samler-kulturer," skriver forskergruppen.
"Givet Gunung Padangs lange og kontinuerlige beboelse er det logisk at antage, at stedet havde stor betydning, hvilket tiltrak gamle folk til gentagne gange at bebo og forme det."
Ved at undersøge skråningens indre med seismiske bølger fandt forskerne beviser for huler og kamre, der er op til 15 meter lange og 10 meter høje. Forskerne håber at udforske disse områder nærmere, for eksempel med kameraer.
Måske vil de kaste lys over, hvem disse mennesker var, og hvorfor de skabte disse strukturer.
