Sebastian Ilsøth
Lysten til noget sødt dukker som regel pludseligt op og gør det svært at sige nej. Den gode nyhed er, at man med nogle enkle tricks kan dæmpe trangen.
Begrebet ‘sukkertrang’ refererer ikke til en præcis medicinsk tilstand, men beskriver det pludselige, intense behov for bestemte fødevarer, som kan være svære at modstå. Det er kroppen, der sender signaler som: “Jeg har brug for vingummier eller en grillet kylling lige nu.”
Professor Johannes Wechsler, formand for Forbundet af Tyske Ernæringslæger (BDEM), forklarer, at denne mekanisme har været essentiel for menneskets overlevelse i millioner af år, ved at signalere behovet for næring.
I dagens samfund, hvor mad ikke er en mangelvare, kæmper mange dog i stedet med overvægt. Så hvordan håndterer man den pludselige lyst til at spise noget sødt?
Hvorfor opstår sukkertrang?
“Sukkertrang kan være rettet mod noget sødt, fedt eller salt, men er ofte forbundet med søde sager,” forklarer Lars Selig, leder af ernæringsteamet på universitetshospitalet i Leipzig.
Ifølge professor Wechsler opstår trangen typisk, når blodsukkeret falder, og kroppen signalerer, at der mangler energi. En tom mave eller høj mavesyre kan også skabe sultfornemmelser.
Trangen kan også være et resultat af vane, som når man altid har lyst til chips foran fjernsynet eller chokolade ved computeren.
“Hvis du ofte mærker sukkertrang, bør du spørge dig selv: Er det ægte sult, eller er det bare en vane knyttet til en bestemt situation?” siger Selig.
Det kan være nyttigt at analysere sine spisevaner og reflektere over spørgsmål som: Hvornår opstår trangen typisk? Hvor længe er det siden, jeg sidst spiste? Hvad spiste jeg? Har jeg været fysisk aktiv?
Hvis der er gået lang tid siden sidste måltid, kan kroppen have brug for energi. Dog kan sygdomme som diabetes eller en overaktiv skjoldbruskkirtel også udløse sukkertrang. Hvis trangen ledsages af symptomer som svedeture eller rysten, bør man kontakte en læge.
Gør bevidste valg
Ægte sult bør stilles, men sukkertrang handler ofte om et behov for hurtigt og ukontrolleret at spise. Det kan føre til overspisning.
“Patienter bør på forhånd bestemme, hvad de kan spise, når trangen opstår. Det skal helst være noget, de selv har valgt og kan lide,” siger Selig.
En afbalanceret kost er bedre end ensidige måltider. En sandwich kombinerer kulhydrater, fedt og protein – og protein mætter længere end kulhydrater. Gode kilder til protein inkluderer også kvark og naturel yoghurt.
Frugter og grøntsager som julesalat, grønkål, grapefrugt og granatæble indeholder bitterstoffer, der kan dæmpe appetitten. En banan giver langsom, stabil energi, som hjælper med at stabilisere blodsukkeret. Et godt tip er at forberede små, sunde mellemmåltider både derhjemme og på farten.
“Det må gerne være lidt sødt, men ikke en hel pose vingummier – måske tyve stykker, som du virkelig nyder,” siger Selig.
Kommer trangen en time efter frokost, kan det simpelthen være din appetit. Her er ekstra energi ofte ikke nødvendig, især hvis du ønsker at kontrollere vægten. Ifølge Wechsler kan et glas varmt vand, te eller fortyndet juice hjælpe.
Sådan forebygger du sukkertrang
Den bedste måde at undgå sukkertrang på er at spise regelmæssigt og varieret.
“Det signalerer til kroppen, at den modtager energi jævnligt,” forklarer Selig.
Ideelt set bør man spise tre hovedmåltider og to mellemmåltider om dagen.
“På den måde holdes fedt-, protein- og sukkerindholdet stabilt, og stofskiftet forbliver i balance,” siger Wechsler.
Han afviser de såkaldte ‘mangel-tabeller’, der angiveligt viser, hvilke næringsstoffer kroppen mangler i forbindelse med bestemte cravings, som videnskabeligt ikke har noget på sig. Det er også vigtigt at tage individuelle livsvilkår i betragtning.
“For nogle med travle hverdage kan det være en sejr at få tre måltider. Andre kan have gavn af at spise fem,” siger Selig.
Det vigtigste er at undgå konstant snacking. Selvom det kan forhindre sukkertrang, fører det ofte til overvægt.
