75 smittetilfælde, 22 indlagte og et dødsfald: McDonald's spreder frygtet bakterie

09/11/2024 09:34

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Én bestemt burger på McDonald's er formentlig årsag til en decideret landeplage, som indtil videre har kostet mindst én person livet.

Mest læste i dag

McDonald's er verdens største fastfood-kæde med næsten 40.000 restauranter i over 100 lande. Med så mange steder at vælge imellem er der få, der ikke har prøvet en burger fra "Den Gyldne Måge." Hver dag serverer kæden ifølge Faktalink mad til omkring 70 millioner mennesker – svarende til befolkningen i Frankrig eller Storbritannien.

Fastfood-kæden er derfor altid opmærksom på fødevaresikkerhed og rengøring, men alligevel kan problemer opstå. I øjeblikket er McDonald's i USA involveret i et omfattende udbrud af E. coli-infektioner, som angiveligt stammer fra deres Quarter Pounder-burger.

Folk dør af McDonald's

Flere amerikanere har for nylig oplevet symptomer på E. coli, og det har siden vist sig, at smitten kommer fra McDonald's. Det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC) har registreret mindst 75 tilfælde på tværs af landet, men tallet menes at være langt højere, da mange ikke bliver testet, da de kommer sig uden behandling. I Colorado er en person desværre død som følge af infektionen, og to andre har fået alvorlige komplikationer, der kan føre til nyresvigt.

Udbruddet er især udbredt i Colorado og Montana, hvor henholdsvis 26 og 13 personer er blevet smittet. Der er også rapporteret tilfælde i Iowa, Kansas, Michigan, Missouri, Nebraska, New Mexico, Oregon, Utah, Washington, Wisconsin og Wyoming, hvilket gør det til et landsdækkende problem.

Tager situationen alvorligt

For at finde årsagen til udbruddet har både CDC og McDonald's startet undersøgelser. Man har identificeret, at infektionen sandsynligvis stammer fra løgene i Quarter Pounder-burgeren, og McDonald's har derfor stoppet salget af denne burger i de berørte stater, indtil man har afklaret situationen.

Løgene, der er leveret af firmaet Taylor Farms, undersøges nu af de amerikanske fødevaremyndigheder (FDA). Selvom det endnu ikke er bekræftet, anses det for at være "meget sandsynligt," at løgene er kilden til infektionen.

Taylor Farms har frivilligt tilbagekaldt alle rå løg produceret i den pågældende periode, og McDonald's har afsluttet samarbejdet med virksomheden.

De mistænkte løg er blevet sendt til 900 restauranter i Colorado, Kansas og Wyoming samt enkelte restauranter i andre stater, herunder lufthavnsrestauranter, hvilket kan forklare spredningen på tværs af så mange stater.

McDonald's understreger, at fødevaresikkerhed og kvalitet er af største vigtighed, og de arbejder nu på at sikre, at situationen bliver håndteret grundigt.