12-årig fik stjålet specialbygget cykel - så skete der noget uventet, der fik både mor og søn til at græde

05/05/2023 10:33

|

Thea Andersen

Foto: Privat / Facebook
En 12-årig dreng og hans mor kunne ikke holde tårerne tilbage, da de modtog en helt særlig Facebook-besked, efter hans cykel var blevet stjålet.

Mest læste i dag

For nylig fik 12-årig Dennis fra Norge, som lider af en hjertefejl, stjålet sin specialbyggede cykel.

Hans mor, Charlotte Gjertsen, besluttede sig derfor for at dele et opslag på Facebook i håb om, at tyvene ville føle en smule empati og samvittighed og returnere cyklen.

I Facebook-opslaget skrev hun blandt andet:

- Jeg tror ikke noget gør mig mere vred...Vi har et barn med en alvorlig hjertefejl, og han havde en rigtig fed cykel, som han hjalp med at købe. Vi fik NAV og Sunrise Medical til at genopbygge hans cykel. Det tog hele efteråret 2021 og et stykke ind i foråret 2022.

- Hele hans sommer med at cykle med venner er ødelagt, og jeg er bare sur.

Efter opslaget blev delt, strømmede det ind med kommentarer og beskeder fra brugere, herunder en fra Per-Herbjørn S. Wærp, stifter af Askilfondet, som havde hørt om cykeltyveriet.

Mandag aften sendte han en besked til Charlotte og skrev:

- Din søn skal ikke være ked af det. Han vil komme til at cykle med sine venner. Hvis du vil, så køber jeg sådan en cykel til ham, lød det i beskeden.

Desuden sendte han også et link til, hvilken slags cykel Dennis skulle have.

Til Romerikes Blad fortæller moderen ifølge Sosialnytt, at hun begyndte at græde, da hun læste beskeden, og indså, at Dennis ville få en ny cykel.

- Så spurgte Dennis, hvorfor jeg græd. Så begyndte han også at græde. Tænk, at der er så søde mennesker, der giver mig en helt ny cykel, sagde den 12-årige.

For ham var det her større end juleaften, siger Charlotte til mediet.