Advarsel: Din gratis Gmail-plads forsvinder snart

08/07/2025 15:32

|

Sebastian Ilsøth

Foto: lilgrapher/Shutterstock
Den forsvinder hurtigere end du tror.

Andre læser også

Din gratis Google-konto kan snart være fyldt op – uden du opdager det.

Mange danskere ved ikke, at papirkurven i Gmail kan optage en stor del af lagerpladsen. Det kan føre til, at vigtige mails ikke bliver leveret, eller at du ikke kan uploade filer.

En gratis Gmail-konto giver dig 15 GB lagerplads.

Den plads deles mellem Gmail, Google Drev og Google Fotos.

Men selv slettede mails, gamle billeder og filer i papirkurven tæller med i forbruget – og derfor kan pladsen hurtigt slippe op, uden man lægger mærke til det.

Ifølge Teksiden.no opbevarer Gmail, Google Drev og Google Fotos data i hver deres papirkurv.

Så selvom du har slettet noget fra indbakken eller dit fotogalleri, optager det stadig plads – indtil du aktivt tømmer skraldespanden.

Har du mange mails med vedhæftninger eller gemmer billeder i Drev og Fotos, skal der ikke meget til, før du rammer grænsen.

Og så begynder problemerne: nye mails bliver ikke leveret, dokumenter kan ikke gemmes, og din mobil stopper måske med at synkronisere.

Den hurtigste løsning? Tøm papirkurven i både Gmail og Google Drev – og husk også spammappen.

I Gmail finder du “Papirkurv” i menuen. Klik på “Tøm papirkurven nu” øverst – og du får straks mere plads. Vær dog opmærksom: indholdet kan ikke gendannes.

Vil du se, hvor meget plads du har tilbage, kan du logge ind på din Google-konto og vælge “Kontolagerplads”. Her får du et overblik over, hvad der fylder mest – og hvor tæt du er på grænsen.