Forside Teknologi 60 mod 7 gigawatt: Skal AI rykke bagerst i den...

60 mod 7 gigawatt: Skal AI rykke bagerst i den danske strømkø?

60 mod 7 gigawatt: Skal AI rykke bagerst i den danske strømkø?

Forholdet er nær ni til én, og det er primært datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg, der har sprængt rammerne. Energinet trak mandag den 2. marts i nødbremsen og indførte en pause på op til tre måneder for nye nettilslutningsaftaler.

Beslutningen rammer midt i debatten om, hvorvidt Danmark er ved at skubbe AI-økonomien ud, eller om landet handler i tide for at sikre kapacitet til virksomheder og husholdninger.

De samlede ansøgninger på tværs af transmissions- og distributionsnettet udgør omkring 60 gigawatt nyt forbrug, mens Danmarks faktiske elforbrug topper omkring 7 gigawatt.

“Energinet bygger allerede rigtig meget elnet, og vi har gang i flere projekter end nogensinde. Men vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere,” siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet. “Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel.”

Hver fjerde gigawatt er datacenter

Ved udgangen af januar stod datacentre alene for 14 gigawatt af ansøgningerne til transmissionsnettet. Det er omkring en fjerdedel af hele køen og afspejler, at hyperscalere som Apple, Microsoft og Google placerer stadig flere AI- og cloud-installationer i Norden.

Til sammenligning havde Danmark omtrent 398 megawatt installeret datacenter-kapacitet i begyndelsen af 2026 og yderligere 208 megawatt under opførelse. Ansøgningerne fra datacentre alene svarer dermed til over tyve gange den kapacitet, branchen reelt har sat spaden i jorden til.

Politisk pres for at sætte AI bag i køen

Allerede inden valget signalerede klima- og energiminister Lars Aagaard, at han ville undersøge mulighederne for at sætte datacentre bag i køen for at give plads til danske husstande og virksomheder. Begrundelsen var, at flere danske firmaer i månederne forinden havde fået afslag på en strømtilslutning på grund af manglende kapacitet.

Spørgsmålet om, hvem der skal stå forrest i køen, ligger nu på regeringens bord.

Akutpakke skal skabe luft i nettet

Energinet bruger pausen til at analysere køen og fremrykke det, selskabet kalder en akutpakke. Den omfatter hurtigere investeringsbeslutninger på overgangen mellem transmissions- og distributionsnettet, tekniske greb der frigør kapacitet på den korte bane, og en mere standardiseret prioritering af de mest modne projekter.

Indtil der er truffet et politisk valg, holder Energinet døren lukket for nye aftaler om tilslutning.

Ads by MGDK