Hvis du bruger Windows, bør du være ekstra opmærksom – Microsoft er blevet ramt af en omfattende sikkerhedstrussel, som har inficeret næsten 400.000 computere med Lumma-malware.
Mellem den 16. marts og 16. maj spredte Lumma sig til 394.000 enheder verden over.
Denne farlige malware bruges til at stjæle adgangskoder, kreditkortoplysninger, bankdata og kryptovaluta. Microsofts sikkerhedsteam nåede ikke at standse angrebet i tide.
Microsoft beskriver Lumma som et værktøj, der er populært blandt cyberkriminelle, og ifølge deres blog har det tidligere været anvendt i phishingkampagner, hvor brugere blev narret til at tro, de besøgte hjemmesider som Booking.com.
Det skriver B.T.
Men denne gang reagerede Microsoft hurtigt. Virksomhedens digitale kriminalitetsenhed samarbejdede med myndigheder og internationale partnere og fik lukket de hjemmesider, der understøttede Lummas netværk.
Herefter overtog det amerikanske justitsministerium kontrollen over Lummas digitale kommandocenter.
"I samarbejde med retshåndhævende myndigheder og branchepartnere har vi afbrudt forbindelsen mellem den skadelige software og ofrene," skrev Microsoft i et blogindlæg.
Mere end 1.300 domæner er nu beslaglagt eller overført til Microsoft, heraf 300 i samarbejde med Europol.
Disse domæner omdirigeres til Microsofts egen såkaldte "fangekælder," hvor de bliver overvåget og gjort uskadelige.
Selvom truslen nu er begrænset, viser sagen tydeligt, at faren fra avanceret malware stadig er meget aktuel – også for selv verdens største teknologivirksomheder.