Tallene fortsætter med at stige: Så mange danskere lider af det

27/07/2023 14:55

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Desværre ser tallet kun ud til at gå én vej.

Mest læste i dag

Siden 1996 er antallet mere end firdoblet, men til trods for dette, fortsætter udbredelsen af diabetes - en udvikling, som ifølge Diabetesforeningen vil fortsætte med at stige.

Ifølge Diabetesforeningen er der nu 322.000 danskere, der lider af type 2-diabetes, og omkring 34.000 danskere har type 1-diabetes. For otte år siden i 2015 var tallene henholdsvis 235.000 og 30.000.

Endnu værre er det, at hele 480.000 danskere menes at have forstadier til type 2-diabetes, også kaldet prædiabetes, og det skønnes, at omkring 100.000 mennesker går rundt uden at vide, at de har diabetes.

Tallene er hentet fra Diabetesforeningens nye initiativ, diabetestal.nu, hvor de har samlet data fra forskellige registre, herunder CPR-registret, Lægemiddelstatistikregistret, Sygesikringsregistret og Landspatientregistret.

"Det er nogle chokerende tal og en alarmerende udvikling, der klart viser, at diabetes udgør en stille sundhedskatastrofe, der rammer alt for mange mennesker," udtaler Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, ifølge Ekstra Bladet.

"Sygdommen er livsforandrende for den enkelte og lægger et stort pres på sundhedsvæsnet, især i en tid, hvor der er mangel på sundhedspersonale."

I 2022 blev over 30.000 danskere diagnosticeret med type 2-diabetes, og ifølge Diabetesforeningen forventer man, at dette tal vil stige til 420.000 i 2030.

Disse tal har fået Diabetesforeningen til at opfordre politikerne til at prioritere kroniske sygdomme, herunder diabetes, i den nye strukturkommission.

Det skal huskes, at diabetes kan føre til alvorlige komplikationer som nyre-, øjen-, nerve- og hjertekarsygdomme. Faktisk koster følgesygdommene forbundet med type 2-diabetes alene 850 mio. kr. i det første år efter diagnosen.