Studie afslører: Denne almindelige urt kan være nøglen til at bekæmpe Alzheimers

Rosmarin er måske mest kendt for sin intense duft og smag i madlavningen, men ny forskning afslører, at urten rummer langt mere end kulinariske kvaliteter. Den kan nemlig vise sig at være en vigtig brik i behandlingen af Alzheimers sygdom.

I februar offentliggjorde forskere fra The Scripps Research Institute resultaterne af deres studie af en ny kemisk forbindelse ved navn diAcCA – et eksperimentelt lægemiddel, som potentielt kan anvendes til behandling af Alzheimers i fremtiden.

DiAcCA er baseret på karnosinsyre (CA), en naturlig antioxidant, som findes i rosmarin og salvie. Denne syre er allerede kendt for at dæmpe inflammation og oxidativt stress – to centrale faktorer i udviklingen af Alzheimers, ifølge tidligere forskning.

Forskerne forklarer, at karnosinsyre aktiverer enzymer, der styrker kroppens eget forsvar. Men fordi karnosinsyre er ustabil i sin naturlige form, har det ikke tidligere været muligt at bruge den som medicin. Det har forskerholdet nu løst ved at udvikle en stabil variant – diAcCA – som omdannes til aktiv karnosinsyre i tarmen og herefter optages i kroppen.

I museforsøg viste diAcCA sig at kunne levere aktive doser af karnosinsyre til hjernen, hvilket førte til forbedret hukommelse og øget synaptisk tæthed. Forskerne observerede også en markant reduktion i betændelsestilstande i hjernen efter behandlingen.

“Ved at målrette inflammation og oxidativt stress med diAcCA-forbindelsen, lykkedes det os at øge antallet af synapser i hjernen,” fortæller Dr. Stuart Lipton, overlæge og professor ved Scripps, som har stået i spidsen for studiet.

Samtidig reducerede behandlingen niveauerne af sygdomsrelaterede proteiner som fosforyleret tau og amyloid-β, der er kendt for at spille en central rolle i Alzheimers og fungerer som biomarkører for sygdommen.

En særlig interessant egenskab ved diAcCA er, at stoffet først aktiveres i de områder af hjernen, hvor der er inflammation – det vil sige, det virker kun dér, hvor der er brug for det, hvilket kan minimere potentielle bivirkninger.

“De hukommelsestests, vi foretog, viste ikke bare en opbremsning af sygdommen – men reelle forbedringer, næsten op til normalt niveau,” forklarer Lipton.

Yderligere gode nyheder for forskerne er, at karnosinsyre allerede er anerkendt af den amerikanske fødevaremyndighed FDA som et ‘generelt sikkert’ stof (GRAS). Det kan lette overgangen til kliniske forsøg på mennesker, da grundstoffet ikke kræver særskilt godkendelse.

Ifølge Lipton rummer diAcCA også potentiale som supplement til eksisterende behandlinger mod Alzheimers, især dem baseret på amyloid-antistoffer, hvor det muligvis kan mindske bivirkninger og forbedre effektiviteten.

Og fremtiden kan bringe endnu mere: Lipton og hans team håber at undersøge, om stoffet også kan have en positiv effekt på andre inflammatoriske sygdomme som type 2-diabetes, hjertesygdomme og Parkinsons.