Hjerneskade fører ofte til varig handicap og kan også have dødelig udgang. Tilstanden rammer stadig oftere unge mennesker, selvom den normalt forbindes med høj alder. Ved symptomer bør man reagere omgående.
Statistikker viser, at der sker en hjerneskade cirka hvert 6,5. minut blandt beboere i flere lande. Genetik spiller en stor rolle, men risikoen stiger med alderen. Vores livsstil har også stor betydning.
Rygning, stort alkoholforbrug, en usund kost og mangel på fysisk aktivitet - alt dette bidrager til en øget risiko for hjerneskade. Disse faktorer gør, at stadig yngre patienter ender på hospitalerne.
I højrisikogruppen finder man også patienter med forhøjet blodtryk, åreforkalkning, koronarsygdom, blodpropper, højt kolesteroltal, søvnapnø samt fedme.
Hvilke symptomer ledsager en hjerneskade? Patienter oplever oftest akut hovedpine, svimmelhed, ensidig lammelse af lemmer, ansigtslammelse, åndenød og vejrtrækningsproblemer.
Hjerneskade kan også vise sig som uregelmæssig hjerterytme, balanceproblemer samt tale-, følelses- og synsforstyrrelser. Hvert minut tæller, og man bør ikke tøve med at søge til hospitalet.
"Den gyldne time gælder her. Det er den optimale tid for at være på hospitalet til diagnostik. Selvfølgelig er det ikke altid muligt. Vi har også nogle tærskelværdier: fire og en halv time for at administrere intravenøs trombolyse, dvs. lægemiddelbehandling, og seks timer for trombektomi, dvs. mekanisk åbning af blodkar," forklarede professor Konrad Rejdak fra Polsk Neurologisk Selskab i et interview med abcZdrowie.
"Heldigvis forlænges denne tid oftere takket være brugen af nye teknikker - selv op til adskillige timer, forudsat at der stadig er noget at redde. Og det kan vises i billedgivende undersøgelser af hjernen."
Graden af symptomer på hjerneskade og deres type afhænger i høj grad af hvilken del af hjernen, der er beskadiget. Hurtig reaktion kan redde liv og forebygge varig handicap.
