Klam afsløring: Mange putter det i munden – men det er fyldt med plastik

19/06/2025 19:14

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Forskere finder mikroplastik, og udsender derfor advarsel.

Andre læser også

Du har erstattet plastikskålene med glas og sendt de gamle skærebrætter på pension. Måske sorterer du nøje i bestikskuffen, så plastpaletkniven ikke drysser mikroplast i din mad.

Men så tager du et stykke tyggegummi – og pludselig virker alt det andet ikke så vigtigt længere.

En ny undersøgelse fra University of California Los Angeles har nemlig afsløret noget, der får én til at tænke efter: Tyggegummi indeholder mikroplast – og i store mængder.

Det skriver CNN.

Ifølge studiet kan ét gram tyggegummi indeholde op til 637 små stykker mikroplast. I gennemsnit ligger tallet omkring 100.

Det var ved det årlige forårsmøde i American Chemical Society, at forskerne præsenterede deres foreløbige resultater. Pilotstudiet, som er en slags forundersøgelse for et større projekt, har analyseret ti populære tyggegummityper, både naturlige og fabriksfremstillede.

Forsøget gik blandt andet ud på, at en testperson tygger et stykke tyggegummi i fire minutter, mens forskerne løbende tog spytprøver.

Efter syv runder og ekstra tygning på udvalgte produkter i op til 20 minutter kunne forskerne konkludere, at størstedelen af mikroplasten frigives allerede inden for de første otte minutter.

Selvfølgelig rejser studiet spørgsmålet om, hvorvidt mikroplasten optages i kroppen – og om det i så fald kan være skadeligt. Det er der endnu ikke noget klart svar på. Forskerne påpeger nemlig, at der stadig mangler undersøgelser baseret på mennesker, som kan belyse mikroplasts langsigtede effekt på os.

Studiet er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men forskergruppen forventer at få det udgivet i Journal of Hazardous Materials Letters senere i 2025.

Indtil da er budskabet klart: Det handler ikke om at få panik, men om at være opmærksom – og måske tygge lidt mere bevidst.