Jesper Bengtson
Du er ikke forkølet. Din næse laver bare sit vigtigste stykke arbejde.
Du kender følelsen. Du træder ud ad døren en kold efterårsmorgen, og inden du har nået postkassen, drypper næsen. Ingen snue, ingen feber, ingen hoste. Bare en dråbe, der truer med at falde.
Det er ikke en forkølelse. Det er faktisk et tegn på, at kroppen gør præcis, hvad den skal.
Næsens opgave er at gøre den luft, du indånder, klar til lungerne. Den varmer luften op og tilfører den fugt, før den fortsætter ned i luftvejene. Det sker hele tiden, uden at du lægger mærke til det.
Men når luften udenfor er kold og tør, bliver det hårdt arbejde. Den kolde, tørre luft irriterer slimhinden inde i næsen. Og så reagerer kroppen.
“Kold, tør luft irriterer slimhinden i din næse, og som følge deraf producerer kirtlerne i næsen ekstra slim for at holde slimhinden fugtig.” Sådan forklarer Melissa Schumacher, der er læge i intern medicin, til Northwestern Medicine.
Resultatet er den klare, vandige væske, der samler sig yderst i næseborene. Den har endda et navn. Lægerne kalder det rhinoré, på engelsk har fænomenet fået kælenavnet “skier’s nose”, skiløbernæse.
Og det er langtfra kun dig. I en undersøgelse af 90 mennesker på et skisted fik 96 procent af dem, der blev udsat for kulden, løbende næse i større eller mindre grad.
Den gode nyhed er, at det som regel går hurtigt over igen. Ifølge Schumacher er symptomerne typisk kortvarige og forsvinder, så snart du er kommet ind i varmen igen.
Vil du være på forkant, hjælper det at pakke næse og mund ind i et halstørklæde, inden du går ud. Så varmes luften op, før den overhovedet når næsen. En varm drik eller lidt damp gør også godt.
Holder næsen derimod ved i mere end ti dage, kommer der feber, eller løber der kun væske fra det ene næsebor, er det værd at få en læge til at kigge på det.
