Jesper Bengtson
De to datoer på emballagen ligner hinanden, men den ene handler om noget helt andet end den anden.
Du kender situationen. Du åbner køleskabet, finder en pakke, vender den om og kigger på datoen. Den er overskredet. Skal den i skraldespanden, eller kan du roligt bruge den?
Svaret afhænger af, hvilket af to små mærker der står på pakken. Og forskellen er langt vigtigere, end mange går og tror.
Food Standards Scotland, den skotske fødevaremyndighed, forklarer forskellen på deres hjemmeside. Og den er værd at få helt på plads.
Det ene handler om sikkerhed
“Sidste anvendelsesdato” handler om sikkerhed. Efter den dato er maden ikke længere sikker at spise.
Det gælder, selvom den ser helt fin ud og lugter, som den skal. Varen kan nemlig indeholde skadelige bakterier, som hverken dine øjne eller din næse kan opdage.
Derfor er reglen her enkel: Er datoen overskredet, skal maden kasseres. Du kan ikke sanse dig frem til, om den er god.
Sidste anvendelsesdato står typisk på de letfordærvelige varer. Råt kød og fisk, pålæg og visse mejeriprodukter.
Det andet handler om kvalitet
“Bedst før” betyder noget helt andet. Her går det ikke på sikkerhed, men på kvalitet.
Efter en bedst før-dato er maden stadig sikker at spise. Men smagen, farven eller konsistensen er måske ikke helt så god, som den var.
Og her må du gerne bruge dine sanser. Lugt til varen, kig på den, smag eventuelt. Virker den fin, kan du trygt bruge den, selvom datoen er passeret.
Bedst før står typisk på frosne, tørrede og henkogte varer. Dåsetomater, brød og morgenmadsprodukter er gode eksempler.
Æg er et særligt tilfælde. De har en bedst før-dato på højst 28 dage, og de kan ifølge myndigheden spises et par dage efter datoen, så længe de bliver gennemstegt eller gennemkogt.
Så næste gang du står med pakken i hånden: Kig efter, hvilket af de to mærker der står. Siger det “sidste anvendelsesdato”, skal den ud. Siger det “bedst før”, er det dine egne sanser, der bestemmer.
