Fødselsvægt siger meget om barnets sundhed - både med det samme og på lang sigt. Men fødselsvægten kan også give information om moderens langsigtede sundhed. Studier fra 2014 har vist, at mødre, der føder børn med lav fødselsvægt, har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
Dette gælder især, hvis barnet bliver født før termin. Lav fødselsvægt defineres som under 2.500 gram.
"Disse studier har dog kun set på fødselsvægten i den første graviditet. De har ikke taget højde for fødselsvægten ved efterfølgende fødsler," siger Yeneabeba Sima, der er forsker ved Instituttet for global sundhed og samfundsmedicin på Universitetet i Bergen, ifølge Forskning.no.
De fleste norske kvinder har mindst to graviditeter, hvilket også gør sig gældende for danske kvinder.
"Derfor kan det blive forkert kun at drage konklusioner baseret på fødselsvægten af det første barn," forklarer Sima.
66 procent højere risiko
Sima og hendes kolleger analyserede 753.244 mødre, der var registreret med to eller flere graviditeter i et medicinsk fødselsregister fra 1967 til 2020.
Forskerne inddrog fødselsvægten fra både den første og anden graviditet. Her fandt de forskellige mønstre i sammenhængen mellem barnets fødselsvægt og moderens risiko for at dø af hjertekarsygdomme.
De fandt blandt andet ud af, at mødre, som fødte børn med lav fødselsvægt i både første og anden graviditet, var udsatte. De havde 66% højere risiko for at dø af hjerte-karsygdomme, før de fyldte 70 år sammenlignet med mødre til to børn med vægt i middelområdet.
I denne sammenhæng betyder "lav", at babyerne var blandt de 25% med lavest fødselsvægt. Middelområdet er de babyer, som lå mellem de 25%, der vejede mest, og de 25%, der vejede mindst.
"Derimod havde mødre med fødselsvægt i den øverste del i de to første graviditeter ingen øget risiko for at dø af hjertekarsygdom. Det ser vi på trods af, at denne gruppe havde en højere forekomst af diabetes. Diabetes fører ofte til høj fødselsvægt. Samtidig er det en risikofaktor for udvikling af hjerte-kar sygdomme senere i livet," siger forskeren.
De afslørede også, at mødre til børn med lav fødselsvægt i første graviditet samt normal eller høj fødselsvægt i anden graviditet ikke havde øget risiko for dødelighed sammenlignet med, hvis begge børn blev født med normal fødselsvægt.
Desuden så de, at hvis mor først fødte et barn med normal eller høj fødselsvægt i første graviditet og derefter et barn med lav fødselsvægt, var risikoen øget sammenlignet med hvis begge børn havde normalvægt ved fødslen.
"Denne forskel i forholdet mellem fødselsvægt og morens dødelighed ville ikke have været synlig, hvis vi kun havde fokuseret på fødselsvægten i den første graviditet," påpeger Sima.
Også uden graviditetskomplikationer
Graviditetskomplikationer påvirker risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Men forskerne fandt ud af, at selv hos kvinder uden sådanne komplikationer var fødselsvægten i de to første graviditeter koblet til øget risiko for dødelighed.
Også kost, BMI, rygehistorik og fysisk aktivitet er kendt som vigtige indikatorer for hjertekarsygdomme. Disse faktorer kunne forskerne ikke tage højde, da de ikke havde data, fortæller Sima.
Kunstig igangsætning af fødslen eller planlagt kejsersnit kan påvirke fødselsvægten. Sådanne tiltag havde ikke indvirkning på resultaterne. Sima tror grunden til dette er, at kvinderne i studiet fødte til termin:
"Det er mest sandsynligt, at denne population udgør en sundere gruppe," siger forskeren.
En tabt mulighed
"Barnets fødselsvægt viser sig at være en vigtig faktor for moderens langsigtede sundhed. Men det er ikke nok at basere sig på information fra første fødsel. Ved at kombinere information om barnets fødselsvægt ved både første og anden fødsel, kan vi opnå værdifuld viden om moderens risiko for tidlig død på grund af kardiovaskulære sygdomme," siger Sima.
Hun mener, at dette er noget, mødrenes læger må tage hensyn til, når de skal følge op på patienten senere i livet.
"Læger bør tage hensyn til hele den reproduktive historie, når de identificerer undergrupper med høj risiko, som kan have gavn af målrettet opfølgning," konkluderer Sima.
