Senest.dk Redaktion
I Sardiniens Blue Zone overlevede nonagenarier med højt LDL-kolesterol over et helt år længere end dem med normalt niveau.
Forskere har fulgt 168 mænd og kvinder mellem 90 og 107 år fra det centrale Sardinien siden 2018, og resultatet vender op og ned på den klassiske kolesterol-fortælling. Deltagerne med det højeste LDL-niveau, det såkaldt “dårlige” kolesterol, var dem der levede længst.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nutrients i februar 2025 og udfordrer en grundregel som hjertelæger og kostvejledere har gentaget i årtier. “Vores resultater udfordrer den udbredte opfattelse, at høj alder altid hænger sammen med lave kolesterolniveauer,” skriver forfatterne i konklusionen.
Et helt år ekstra levetid
Den centrale figur er nem at huske. Nonagenarier med LDL-kolesterol over 130 mg/dL havde en median overlevelse på 3,82 år, mens dem med LDL under tærsklen kun nåede 2,79 år. Forskellen er statistisk solid med p under 0,0001.
Efter justering for køn, alder, BMI, rygning og sygdomsbyrde fandt forskerne stadig en omkring 40 procent lavere dødsrisiko hos gruppen med mild hyperkolesterolæmi, altså et moderat forhøjet kolesterolniveau, sammenlignet med dem der lå i normalområdet.
Da studiet sluttede i december 2024, var 20 af de oprindelige 168 deltagere stadig i live. Resten var blevet mellem 95 og over 100 år.
Hvorfor lige i Sardinien
Det centrale højland på Sardinien er en af kun fem såkaldte Blue Zones i verden, områder med usædvanligt mange mennesker over 100 år. Især provinsen Ogliastra og bjerglandsbyer som Arzana, Talana og Baunei har givet feltet en del af deres datamateriale gennem årene.
Forskerne bag det nye studie er forsigtige med at konkludere noget universelt. De peger på, at deltagerne lever et fysisk aktivt liv, hvor 85,2 procent af mændene og 69,0 procent af kvinderne dyrker motion mindst tre gange om ugen. Diæten er traditionel middelhavskost med meget grøntsager, bælgfrugter og lokalt produceret pecorino.
En anden mulig forklaring trækker tråde dybt ned i øens historie. “Det kan derfor hypotetiseres, at de specifikke genetiske faktorer, der øgede kolesterol-setpunktet, blev selekteret gennem de århundreder hvor malaria var endemisk på Sardinien,” argumenterer forfatterne. Højere kolesterol kan ifølge teorien have givet en immunologisk fordel i en periode hvor malaria slog mange ihjel.
Ikke kun ét studie
Det sardinske fund står ikke alene. En post hoc-analyse af det australsk-amerikanske ASPREE-studie fra 2023 med 12.334 raske ældre med en gennemsnitsalder på 75,2 år fandt en U-formet sammenhæng mellem LDL-kolesterol og dødelighed. Både meget lavt og meget højt LDL var forbundet med højere risiko, mens et moderat niveau lå bedst.
I den analyse var hver stigning på 1 mmol/L i LDL forbundet med lavere risiko for død af alle årsager, kræft og ikke-hjerte-kar-sygdom, men højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom specifikt.
Forbehold før du dropper statinerne
Det sardinske studie er lille, og deltagere på statiner var ekskluderet, så resultaterne siger intet om hvorvidt kolesterolsænkende behandling gavner eller skader netop denne aldersgruppe.
Forskerne understreger desuden en væsentlig begrænsning. “Lipidprofiler blev kun bestemt ved rekrutteringstidspunktet, hvilket betyder at der ikke er information om kolesterol- og andre lipidniveauer ved yngre alder,” skriver de. Deltagernes kolesteroltal kan have set helt anderledes ud i 50’erne og 60’erne, og fundet siger derfor mest noget om hvad der sker i de allersidste leveår.
Konklusionen i studiet er ikke at højt kolesterol pludselig er sundt for alle. Pointen er en anden, at moderat forhøjet kolesterol hos meget gamle ikke nødvendigvis er det advarselssignal man har antaget.
