Adskillige sommerferier blev overskygget af skovbrande og enorme haglbyger, og klimahandling er endnu engang blevet et af danskernes mest presserende politiske anliggender. Ifølge Concito er vores forbrug også blandt de mest skadelige for klimaet på globalt plan. Men hvordan kan vi tackle CO2-udledningen fra vores køreture, kødforbrug og boliger på en måde, der passer ind i vores dagligdag?
Dette er ikke kun et spørgsmål for eksperter og politikere. Mandag den 4. september vil 50.000 københavnere modtage en invitation til at deltage i et Klimaborgerting, der skal hjælpe med at finde svar på, hvordan Københavns kommende klimaplan kan inkludere forbrugsrelaterede udledninger.
Blandt de modtagere, der accepterer invitationen, vil 36 københavnere blive udvalgt ved lodtrækning til at udgøre Klimaborgertinget:
"At finde den rette balance mellem en vellykket klimaomstilling og samtidig sikre høj livskvalitet i fremtiden er udfordrende. Dette kan ikke diskuteres alene på rådhuset med input fra embedsmændenes eksperter. Vi har brug for at høre fra almindelige københavnere om, hvad der fungerer i deres hverdag og hvad der giver mening for dem," udtaler Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
Bred beslutning
København står over for udfordringen med at udarbejde en klimaplan, der strækker sig frem til 2035. Borgerrepræsentationen har fastsat tre hovedmål for den nye klimaplan, herunder en halvering af udledningerne fra københavnernes forbrug.
Dette er meddelt i en pressemeddelelse.
Budgetaftalen for 2023 inkluderer oprettelsen af et klimaborgerting i forbindelse med Klimaplan 2035, som skal etablere et solidt grundlag for langsigtet deltagelse fra københavnernes side med særligt fokus på udledninger forbundet med forbrugskategorierne "mad, bolig og transport". Der er videnskabeligt belæg for, at disse forbrugskategorier tegner sig for den største del af CO2-udledningen direkte fra borgerne:
"Hvis vi inkluderer udledninger fra danskernes forbrug, er vi langt fra at opfylde vores mål for grøn omstilling. Faktisk ville vi have brug for fire jordkloder, hvis alle i verden havde samme klimaaftryk som os. Men det er samtidig yderst udfordrende at påvirke udledninger fra forbrug, og det er helt nyt at fastsætte mål i den henseende," udtaler Line Barfod.
Afprøvet metode
En måde at sikre borgeres inddragelse i udformningen af den nye klimaplan er etableringen af et Klimaborgerting. Borgerting er en velafprøvet metode inden for demokratisk deltagelse og følger bestemte principper, som er fastlagt af OECD. Metoden sikrer uafhængighed mellem tingets arbejde på den ene side og politikeres og embedsmænds interesser på den anden.
Københavns kommune har tidligere anvendt denne metode ved borgersamlinger omkring middelalderbyen og grønt byliv på Østerbro. Det unikke ved et borgerting i forhold til en borgersamling er, at et borgerting eksisterer over flere år og beskæftiger sig med forskellige spørgsmål, mens en borgersamling kun giver anbefalinger til politikerne om én bestemt sag. I øjeblikket har København også etableret et pilotprojekt, Københavnerting, der arbejder med spørgsmål på tværs af forskellige forvaltningsområder.
Klimaborgertinget vil i første omgang mødes fem gange og levere anbefalinger til politikerne i marts 2024.
Flere initiativer
Mandag den 4. september 2023 vil 50.000 tilfældigt udvalgte københavnere modtage en invitation via e-Boks til at deltage i et nyt Klimaborgerting. Blandt de interesserede vil der blive trukket lod, så de 36 deltagere afspejler Københavns befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse osv.
Dette er blot ét af flere tiltag med henblik på at involvere borgere og virksomheder. Med Budget 2023 er der også blevet vedtaget af afholde lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København, som skal fremme forpligtende partnerskaber i de enkelte bydele for at sikre nødvendige CO2-reduktioner og en forbedring af bydelens kvalitet. Derudover er der planlagt en række workshops med virksomheder og andre fagfolk.
Teknik- og Miljøudvalget i København vil i december drøfte målene for Klimaplan 2035, herunder både reduktionen af CO2-udledning fra byen og kommunen samt fra københavnernes forbrug.
