Samtlige Netflix-brugere bør læse dette

15/04/2024 14:35

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Hvis du bruger Netflix, så er det nok en god ide at spidse øre.

Mest læste i dag

De fleste i Danmark har adgang til mindst én streamingtjeneste, og mange bruger Netflix. Hvis du er blandt disse brugere, skal du være ekstra opmærksom.

Selvom der ikke er noget at udsætte på selve tjenesten, kan dine personlige oplysninger være i fare på grund af en svindelkampagne, der foregår i Netflix' navn. Svindlerne sender en besked, der hævder, at din abonnementsfornyelse er mislykkedes, og opfordrer dig til at klikke på et link for at opdatere dine oplysninger.

Det er dog stærkt frarådet at følge linket.

Hvis du gør det, vil du sandsynligvis blive ledt til en falsk hjemmeside, hvor svindlerne kan stjæle dine oplysninger.

Modtager du en sådan besked, eller en lignende, er det vigtigt ikke at handle impulsivt. Tag dig tid til at undersøge sagen nærmere og kontakt firmaet via deres officielle kontaktkanaler for at verificere informationen.

En advarsel om denne type svindel er også blevet udsendt gennem appen Mit digitale selvforsvar, som lyder:

"Vær opmærksom på falske sms'er fra Netflix. Beskeden påstår, at du skal opdatere dine oplysninger via et link, fordi din abonnementsfornyelse ikke lykkedes.

Ignorer linket og slet simpelthen sms'en."

Nedenfor finder du et eksempel på den type svindelbesked, der er i omløb.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar