Senest.dk
Forside Nyheder Nye mønter på vej: Dette skal du vide om de...

Nye mønter på vej: Dette skal du vide om de gamle

Kroner,mønter,penge
Shutterstock

Nationalbanken har nu offentliggjort den nye mønt

Lige nu læser andre

Snart vil det ikke kun være på tv og frimærker, at man støder på den nye konge. Også når man betaler for kaffen, vil Kong Frederik den Tiendes monogram og portræt kunne ses på pengene.

De første cirkulationsmønter med den nye regent forventes at blive sendt i omløb i slutningen af 2025, og i dag, tirsdag, blev de officielt præsenteret af Nationalbanken, fortæller TV2 Østjylland.

Udenlandsk arbejdskraft
Planen er, at møntrækken i store træk forbliver som i dag. De små 1-, 2- og 5-kroner får kongens monogram, mens 10- og 20-kroner vil bære hans portræt. Den lille 50-øre bevarer sit nuværende design, da den ikke er knyttet til den nuværende regent og derfor ikke skal ændres.

Før mønterne kan masseproduceres, skal design og portrætter godkendes, prøvemønter fremstilles og både tekniske og æstetiske detaljer godkendes.

Selve produktionen vil ikke finde sted i Danmark. Mønterne vil blive præget på Real Casa De La Moneda i Spanien, hvor der er strenge sikkerhedsforanstaltninger. Nationalbanken vil dog stå for kontrol og kvalitetssikring. Når mønterne er klar, vil de blive sendt til kontanthåndteringsselskaberne, som leverer dem videre til banker, butikker og supermarkeder, og herfra ud i hverdagen.

Læs også

Gamle mønter er stadig gyldige
Samtidig er der mulighed for samlere og kongelige entusiaster at få fat i et specielt møntsæt. Nationalbanken udgiver ikke længere møntsæt selv, men har indgået en aftale med forhandleren Nordfrim om at udgive et sæt med de nye cirkulationsmønter, når de kommer i omløb.

Og for dem, der allerede har Margrethe-mønter stående derhjemme, er der ingen grund til bekymring. De nuværende mønter vil fortsat være gyldige som betalingsmiddel sammen med både de nye tronskiftemønter og de kommende mønter med Frederik den Tiendes portræt.

Ads by MGDK