Man behøver ikke gå langt tilbage i tiden, kun til tirsdag faktisk, før det blev klart, at Mai Villadsens rejse med Enhedslisten var ved at nå sin afslutning. I samme åndedrag blev det afsløret, at Pelle Dragsted ville overtage roret for dette venstreorienterede parti.
Pelle Dragsted har officielt indtrådt som politisk ordfører for Enhedslisten med øjeblikkelig virkning, og dette træk ser ud til at have betydelige konsekvenser for energiselskaberne, ifølge Ekstra Bladet.
Med stigende elpriser og betydelige overskud hos elselskaberne har Enhedslisten stillet et forslag om at pålægge en ekstra skat på elselskabernes overskud. Dette forslag kommer som en reaktion på, hvad partiet anser for at være "historisk uforståelige" overskud i 2022.
Enhedslisten hævder, at elselskaberne ikke kun har udnyttet de høje elpriser, men også har medvirket til at presse priserne opad. For at imødegå dette foreslår partiet en særskat på 33 procent af den del af elselskabernes overskud fra 2022, der overstiger 20 procent af det normale overskud. En lignende skat, kendt som et solidaritetsbidrag, anvendes allerede på olieselskaber.
Enhedslisten forventer, at denne skat vil indbringe 16,5 milliarder kroner til statskassen. Partiet har klart angivet, hvad de ønsker at bruge pengene til: at støtte folkepensionister og andre, der er afhængige af offentlige ydelser. De foreslår en ekstraordinær stigning på fem procent i de offentlige ydelser i 2024 for at lette de økonomiske byrder, som disse borgere står over for.
Selvom både Dansk Folkeparti og SF tidligere har foreslået lignende særskatter, har regeringen endnu ikke gennemført sådanne tiltag. Skatteminister Jeppe Bruus har tidligere nævnt, at regeringen har valgt at undtage visse aktører fra sådan en skat af hensyn til forsyningssikkerheden.
