Selvom onsdagen startede ud med skyer, blev det mere solrigt i løbet af dagen.
Varmen begyndte også at vende tilbage, efter en periode med bidende kulde, og hvor mange danskere ikke var langt fra at finde vinterdynerne frem igen.
Heldigvis begynder det nu at gå den anden vej, og vi skal ikke vente mange dage, før vi kan få op til 20 graders varme.
Sådan skriver DMI.
Her melder DMI om 20 grader
Allerede mandag i næste uge melder DMI om op til 18 grader, men i uge 18, som der netop også tages hul på den dag, skriver DMI, at danskerne kan regne med temperaturer op til 20 grader.
Hvorvidt det bliver en realitet eller ej, må tiden vise, men man fristes da til at spørge om, sommeren kommer tidligt i år.
Vejrudsigten resten af ugen
Inden vi kommer til varmen i den kommende uge, skal vi dog gennem en torsdag, fredag, lørdag og søndag med meget varierende vejr.
Allerede natten til fredag ventes der temperaturer helt ned til -2 grader, inden temperaturen stiger til mellem 6 og 10 graders varme i løbet af fredagen.
Lørdag byder på mellem 8 og 14 graders varme, så her begynder det endelig at gå frem, inden der søndag kan blive helt op til 18 graders varme. Lokalt melder DMI faktisk, at der kan blive 20 grader.
Weekenden kommer til at byde på blandet vejr, hvor der i overgange vil være både sol og skyer, samt et par byger i ny og næ.